Københavns Musikteater udgør rammerne for rundvisningen på selveste Daloon fabrikken.

Ender forårsrullen blot med at være pulver, der skal opløses i rent drikkevand? 

Bag facaden ulmer en uro over fremtiden for de kinesiske forårsruller med diverse tilbud af take-away retter at konkurrere imod. Ender forårsrullen blot med at være pulver, der skal opløses i rent drikkevand?

Dramatiker Gritt Uldall-Jessen og forfatter Jimbut Jun Feng har mange bolde i luften - lige fra en historisk gennemgang af kinesisk historie, til familieforhold, politiske og kulturelle forhold, slægtshistorie, den overflod af take-away produkter, der dominerer markedet, fremtiden og et helt måltid gennem én enkelt pille. Det er kitsch, det er dekonstruktivt og det er til tider virkelig underholdende, men forestillingen er en stor mundfuld kål - der både kan være lækkert og kedeligt, sprødt og slattent.

Instruktør Nils P. Munk leger ofte med publikumsinvolvering i sine forestillinger. I Daloon fabrikken var publikum da også en del af forestillingen iført hårnet og kitler. Det fungerede ganske godt med den dekonstruktivistiske scenografi, der var fuldt brugbar med rindende vand og praktiske overflader. Lydsiden til forestillingen var interessant og gav publikum en følelse af det autentiske Kina. Skuespillerne Rosa Sand Michelsen, Peter Flyvholm og Wei Xu ydede til tider gribende beretninger om familieforhold, kinesisk historie og stillede det store spørgsmål: hvor er vi på vej hen?

Andre gange virkede de mindre engagerede og mindede mere om slatten kål og irriterende familiemedlemmer. Dette er højst sandsynligt et bevidst valg fra instruktørens hånd, men med en forestilling på to timer og 15 minutter kan det virke demotiverende på publikum.

Derfor føltes ”De ligger godt i maven” en kende for langt og kunne have haft gavn af at blive strammet op. På trods af dette vækker forestillingen dog publikums nysgerrighed over for både Daloon-manden Sai-Chiu Van og om Kinas helt igennem interessante historie.