Mange af landets kommuner kommer igen til at skære i den helt nære velfærd til næste år.

Kommunerne har skullet spare hvert år i mange år, og med den nye aftale vil vi opleve yderligere pres.
Bodil Otto, HK

Det sker, efter at regeringen og Kommunernes Landsforening først på sommeren indgik aftale om kommunernes budgetter for 2016. Et centralt element i aftalen er, at kommunerne over de næste fire år skal spare én procent på de offentlige budgetter, hvad der svarer til cirka 2,4 milliarder kroner om året. Pengene skal i stedet bruges på områder, som regeringen prioriterer.

Rammer børn og ældre

Allerede inden kommuneforhandlingernes afslutning i juli viste en undersøgelse, at 43 procent af kommunerne lægger op til at skære på helt centrale velfærdsydelser som dagtilbud, ældreplejen og folkeskolen til næste år.

Undersøgelsen, som Epinion har lavet for en række offentlige fagforeninger, viser også, at ingen af kommunerne forventer at øge udgifterne til næste år.

– Før kommuneaftalen så det allerede sort ud. Kommunerne har jo skullet spare hvert år i mange år, og med den nye kommuneaftale vil vi opleve et yderligere økonomisk pres, siger Bodil Otto, der er formand for HK Kommunal.

Forsker bekræfter

Den risiko bekræfter Kurt Houlberg, der er kommunalforsker ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (Kora).

– Kommuneaftalen betyder, at kommunerne kommer til at spare mere end der var lagt op til, da undersøgelsen blev lavet, siger han.

Kurt Houlberg understreger, at han ikke kender den konkrete undersøgelse.

Han mener, at nedskæringernes konsekvenser først for alvor vil kunne mærkes i 2017, fordi regeringen i kommuneaftaler lover at føre 1,9 milliarder kroner tilbage til kommunerne til næste år.

Retssikkerhed i fare

I Epinions undersøgelse svarer 94 procent af de kommuner, der vil skære, at de forventer besparelser på socialområdet, mens 91 procent vil skære på børn og ældre.

Hårdest ramt bliver dog administrationen, som 97 procent af de spareramte kommuner vil skære på, og det kan få alvorlige konsekvenser, forklarer Bodil Otto.

– Det betyder længere og ringere sagsbehandling. Det er altså borgenes retssikkerhed der er i fare, siger hun.

Støtte fra DF

Aftalen om kommunernes økonomi blev forhandlet på baggrund af et regeringsgrundlag, hvor Venstre allerede havde lagt sig fast på den årlige besparelse på en procent.

Da Konservative trak støtten til kommuneaftalen, på grund af en uenighed om boligskattestigninger, var regeringen nødt til at hente flertal i Folketingets Finansudvalg. Her endte Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti med at lægge stemmer til den stramme aftale.