15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Klar til kamp om retsforbehold

EU-modstandere ruster sig

Klar til kamp om retsforbehold

Folkebevægelsen mod EU gør klar til en kort, intens men principiel valgkamp om at bevare den danske undtagelse mod EU's overstatslige politi- og retssamarbejde.

Aktivister fra Folkebevægelsen mod EU gør klar til at tage en tørn mod EU's overstatslige politi- og retssamarbejde. Her fra et tidligere debatmøde.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

I morgen offentliggør statsminister Lars Løkke Rasmussen datoen for, hvornår danskerne skal stemme ja eller nej til at afskaffe EU's retsundtagelsen, også kaldet EU's retsforbehold.

Samtidig gør Folkebevægelsen mod EU's sig klar til kampen mod EU's overnationale rets- og politisamarbejde. Opskriften er klar: En landsdækkende bustur, opdateringer på sociale medier og en lang række aktive lokalkomitéer, der kan sprede Folkebevægelsens flyers og plakater, skal vinde nej'et.

Det handler om at samle alle stemmer på tværs af politiske skel, der ønsker at bevare den danske retsundtagelse.
Torben Jensen, 
Kommunistisk Parti

- Vi er igang med at mobilisere vores medlemmer. Vi har lige haft møde med vores kollektive medlemmer - det vil sige de partier og fagforeninger, der er medlemmer af Folkebevægelsen. Vi udvekslede vores ideer og vendte, hvordan vi i fællesskab kunne kæmpe for et nej, fortæller Folkebevægelsen mod EU's landssekretær Poul Gerhard Kristiansen til Arbejderen.

Bred kampagne

På mødet deltog blandt andre Kommunistiske Parti.

- Kommunistisk Parti bakker op om Folkebevægelsens kampagne for et nej. Afstemningen handler om et ja eller nej til retsundtagelsen. Derfor handler det om at samle alle stemmer på tværs af politiske skel, der ønsker at bevare den danske retsundtagelse. Det gøres bedst i en bred, tværpolitisk bevægelse som Folkebevægelsen, siger formand for Kommunistisk Parti i København og medlem af partiets EU-udvalg, Torben Jensen, til Arbejderen.

Konkret opfordrer Kommunistisk Parti sine medlemmer til at arbejde i Folkebevægelsens lokalkomitéer.

Herudover vil Kommunistisk Parti også tage selvstændige initiativer for at sætte fokus på konsekvenserne af EU's overnationale rets- og politisamarbejde.

Også Enhedslisten gør klar til kampen for at bevare undtagelsen. På partiets årsmøde til september håber man på at have de første materialer klar, så medlemmerne kan komme igang med dele ud.

Vil aktive medlemmer

Folkebevægelsen går nu også igang med at aktivere sine menige, lokale medlemmer. Lørdag den 29. august mødes Folkebevægelsens aktive i Kolding for at blive klædt på til at skrive læserbreve og deltage i debatmøder og stille kritiske spørgsmål til ja-politikerne.

Og i næste uge mødes Folkebevægelsens kampagneudvalg og ledelse for at forsøge at slå flere søm i forhold til, hvad der skal være Folkebevægelsens hovedparoler under kampagnen og få konkretiseret ideer til aktiviteter.

>> På Folkebevægelsen mod EU's hjemmeside kan du løbende følge med i nej-kampagnen

Men omfanget af kampagnen afhænger af økonomi. Derfor er Folkebevægelsen kommet på MobilePay og vil forsøge at samle 250.000 kroner ind til kampagnen.

Folkebevægelsen har et stort ansvar for at afsløre alt det, ja-politikerne ikke siger om konsekvenserne af at afskaffe retsundtagelsen, fortæller Poul Gerhard Kristiansen.

De var de fem traditionelle EU-ja partier, Socialdemokraterne, SF, Radikale, Konservative og Venstre, som i december indgik en politisk aftale "Danmark i Europol", der slår fast at retsundtagelsen skal erstattes med en såkaldt tilvalgsordning. Liberal Alliance, Enhedslisten og Dansk Folkeparti vil bevare undtagelsen.

Embedsfolk og repræsentanter for ja-partierne har lavet en liste over 22 EU-forordninger og EU-direktiver på retsområdet, som det vil være "i Danmarks interesse" at blive en del af. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. aug. 2015 - 16:05   20. aug. 2015 - 21:46

Retsforbehold

ml@arbejderen.dk
Afstemning om retsforbeholdet
  • Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om at afskaffe det såkaldte retsforbehold – også kaldet den danske retsundtagelse. 

  • Hvis danskerne stemmer ja til at afskaffe forbeholdet, bliver der indført en såkaldt tilvalgsordning. I første omgang er ja-partierne enige om at tilslutte Danmark til 26 konkrete retsakter. Men ordningen åbner samtidig op for, at et flertal i Folketinget kan tilslutte Danmark mere og mere af EU's retspolitik.

  • Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Radikale og SF anbefaler at stemme ja til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. Alternativet anbefaler også et ja, men mener, at retsforbeholdet skal afskaffes helt. Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti anbefaler at stemme nej.

  • Retsforbeholdet blev indført i forbindelse med Maastrich-traktaten, fordi et flertal af danskerne stemte nej til traktaten ved en folkeafstemning 2. juni 1992. Det betyder, at Danmark kan samarbejde med EU mellemstatsligt, men ikke overstatsligt, hvor Danmark mister sin vetoret.​

>> Læs mere på Arbejderens temaside her