15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ung mand bliver voksen

Ung mand bliver voksen

"Mortens Besættelse" følger enkelt og fint en ung mands vandring fra barn til mand.

FOTO: Hovedland
1 af 1

Den danske forfatter Morten Fjord Christensens seneste roman "Mortens besættelse" er ikke en ungdomsroman, men en stille, og eftertænksom fortælling om en dreng og en ungdom, der hurtig gjorde ham "voksen". Alt set med et barns – og ung mands – øjne. 

Historien starter i 1931, da Morten er 11 år, og skal til at starte i mellemskolen. Vi introduceres til livet blandt unge i Limfjordsbyen. Mortens familie tilhører borgerskabet, men Morten selv føler sig socialt hjemløs. Faderen er sagfører, hård og dominerende, hvilket naturligvis præger Morten. Han er som drenge flest i den alder vekslende mellem ubekymrethed og selvusikkerhed. Det sidste mest i forhold til piger. 

I gymnasiet tager han afsked med sin første kæreste, den jødiske Anna, da hendes familie drager mod Tyskland, hvor faderen har fået arbejde. Moren er også jøde og det forlyder senere at Anna og moderen er blevet interneret.

Da krigen kom til Danmark, er Morten begyndt på universitetet i Aarhus, for at studere engelsk og tysk, og han bor på værelse hos en ældre kvinde. Han glider langsomt ind i modstandsarbejdet. Ikke fordi han er modig, eller af politiske grunde, men fordi han ikke vil stå tilbage for lillebroderen. 

Historiens styrke er det fine tidsbillede og beskrivelsen af Mortens udvikling og sammensathed samt bogens smukke sprog. Tiden var en anden. Den patriarkalske far, pigers angst for graviditet, og tempoet. 

Bogen slutter i 1946. Det er en god socialrealistisk roman, om ung mands udvikling og hans usikkerhed. Forfatteren har tidligere udgivet to romaner og en novellesamling.

20. aug. 2015 - 15:59   25. aug. 2015 - 16:29

Bøger

Bjarne Nielsen
Anmelder
5

Mogens Fjord Christensen: "Mortens besættelse". 309 sider, 250 kroner. Hovedland.