Shit happens, ikke mindst i luftakrobatikkens risikable verden. Hvis en artist skal udføre en tredobbelt saldo, så er det en god idé at få dem alle med. Ellers gør det ondt. Fandens ondt. Spørg bare den forhenværende cirkusartist Olle Strandberg.

Men manegens cirkel rummer en magisk kraft, der slipper cirkusets tidsløshed løs og skaber mirakler uden formler. 

Han manglede lige en halv salto den 27. december 2005 under en forestilling med Cirkus Cirkör på Dansens Hus i Stockholm, landede på hovedet og knækkede nakken. Det var så den karriere, skulle man mene.

Men manegens cirkel rummer en magisk kraft, der slipper cirkusets tidsløshed løs og skaber mirakler uden formler. Olle Strandberg forvandlede sit styrt til forestillingen "Underart" sammen med slægt og venner, cirkuskolleger, læger, terapeuter, forsikringskassen...

Det er en hyldest til uheldet, et indblik i en verden, hvor alting står stille, selv om det på overfladen buldrer og brager, og som i weekenden gæstede Østre Gasværk i København. Her viste syv artister, hvad en forestilling skal rumme, for hvad kan man lære af et skæbnesvangert fald i en profession, der er ladet med risiko fra start til slut? Man kan starte med at nyde sin kaffe, som når Matias Salmenaho krop slubrer koppen tom og smadrer den i gulvet - som dengang med Olle.

"Underart" bryder cirkusnormerne efter alle kunstens regler. Den gør grin med farligheden, men hylder samtidigt modet. Methinee Wongtrakoon og Iris Pelz' små kvindekroppe hvirvler det ene øjeblik rytmisk rundt i rummet, driller og gør grin med mændenes muskler, for i det næste at lade sig slynge ud i rummet i akrobatisk kontrol.

Forestillingen er en skæv størrelse, der systematisk dekonstruerer risikoens anatomi. Det er samtidig en musikalsk forestilling, hvor cirkusorkesteret består af Anna Ahnlund og Andreas Tengblads originale rytmiske musik.

"Et styrt eller en fejlbedømmelse kan vende op og ned på tilværelsen, men det føles alligevel uomtvisteligt det værd. At være i det fokus, som et cirkustrick kræver, er blandt det mest nøgne, man kan gøre foran et publikum", skriver Olle Strandberg i forestillingens fine program. Denne indsigt giver hans hyldest til uheldet mening.