Der er ikke sparet på krudtet, når holdet bag totalteatret "Looking for Courage" forsøger at få øst og vest til at mødes i dette gigantiske og ambitiøse projekt. Det forsøger angiveligt at lede mennesket på vej i sin søgen efter mod og identitet.

Det er en stor rejse, og det er en lang rejse, fyldt med modsætninger.

"For to år siden tog jeg til Beijing for at lede efter den mand, der i slutningen af 80'erne stillede sig foran en konvoj af tanks på Den Himmelske Freds Plads", fortæller OperaNords leder Louise Beck.

Turen blev begyndelsen til en søgen i fortid og nutid, ud af fiktionen og ind i virkeligheden og - måske - tilbage igen. Det hele samlet af et stort kunstnerisk hold fra både kinesisk og dansk kultur og stramt styret af 16 førere, hver med deres mikrofon og syv deltagere, hver med deres radiomodtager.

Det er en stor rejse, og det er en lang rejse, fyldt med modsætninger. Operasangerinden Loré Lixenberg krydser stemme med den helt unge Wu Tingcuis rå strubesang. Den danske ny-musik komponist Niels Rønsholdt møder den tidligere punk-musiker Jiangzhou Feng, som sammen med videokunstner Lin Zhang står i spidsen for den kinesiske avantgardegruppe Sifenlv New Media Studio.

Netop på grund af sine mange dramatiske elementer, bliver "Looking for Courage" mere en ydre opdagelsesrejse end en indre rejse. Vi er med, når den brave, vestlige detektiv Tintin med sine følgesvende baner sig vej ind i Kineserland. Som fange af omstændighederne havner de i Tietgenskollegiets mareridtsagtige kælder, hvor det vrimler med lys- og lydeffekter.

Den klaustrofobiske kamp mellem vestlig frihed og asiatisk ensretning ender i kollegiets cirkelrunde midterhave, hvor musik, lys, bulder og brag rundes af med traditionel kinesisk butoh-dans. Denne fremmedartede bevægelsesform fuldender indblikket i en verden, hvor tingene foregår så meget anderledes end i vor egen.

Det er modigt gjort og sandt er det at mennesker, der savner mod, søger det - også gerne langt fra sig selv. Men "Looking for Courage" fremstår snarere som et postulat om, at mennesker er forskellige, end et holdepunkt for en fælles menneskelig søgen.

Det er imponerende, overvældende, til tider skræmmende, men det er også et "dem" og "os"-stykke, hvor kinesisk disciplin og stræben efter succes sættes i forhold til Grundtvig og det danske folkehjem under jagten på modet. Rent fysisk  fører den os fra DR-Byens metrostation til Tietgenskollegiets fællesskab, men rent mentalt formår den ikke at forene øst og vest. Dertil er handlingen for entydigt baseret på forskellen mellem dansk og kinesisk kultur og mentalitet.

For hvis modet også findes i Kina, så finder Tintin det helt sikkert.