Flere unge er i kriseårene søgt ind på uddannelserne, trods besparelserne på SU. En bedre uddannet arbejdsstyrke vil ifølge alle økonomer bidrage til en styrket økonomisk vækst. Men sådan ser regeringen ikke på det.

Det er jo paradoksalt og uhensigtsmæssigt, at flere unge i uddannelse skal føre til flere besparelser på blandt andet uddannelser.
Frederik I. Petersen, AE-Rådet

Ifølge finansminister Claus Hjort Frederiksen vil flere på skolebænken nemlig føre til et permanent tab i arbejdsstyrken på 5000 personer. Og det vil igen føre til færre skatteindtægter til statskassen. Endda så meget, at underskuddet på de offentlige finanser i årene fremover vil blive større end EU tillader. Derfor vil regeringen i årene 2016 til 2020 sænke de planlagte offentlige udgifter med tre milliarder kroner årligt, fremgår det af regeringens Økonomisk Redegørelse, august 2015.

Det giver en besparelse på i alt 15 milliarder kroner frem til 2020. De 15 milliarder føjer sig til den allerede planlagte "grønthøster" på to procent på alle offentlige budgetter, herunder på uddannelserne, og til de allerede gennemførte nedskæringer på kontanthjælp og flygtningehjælp.

Alt sammen er det nødvendigt for, at det såkaldte strukturelle underskud på de offentlige finanser næste år holder sig indenfor de fem promille af Danmarks bruttonationalprodukt, som EU's budgetregler tillader, siger Claus Hjort Frederiksen.

"Paradoksalt og uhensigtsmæssigt"

Hjorts regnemetode, hvor uddannelse betyder permanent tab af arbejdspladser, møder dog stærk kritik fra bankøkonomer, rapporterer dagbladet Børsen.

- Der er en klar tendens til, at flere unge vælger uddannelse frem for arbejde, når væksten halter i økonomien. Set med mine briller er det derfor problematisk at indregne den øgede uddannelsestilbøjelighed blandt unge som en strukturel ændring, før man har set, om tendensen holder ved under en højkonjunktur, siger Peter Bojsen Jakobsen, makroøkonom i Sydbank.

I finansministeriet afviser man kritikken. Her oplyser man, at beregningen med et permanent tab af 5000 arbejdspladser på grund af flere unge på uddannelse bygger på nye statistiske oplysninger fra Danmarks Statistik. Men Danmarks Statstik kan kun påvise en stigning i antallet af uddannelsessøgende i de senere år, ikke om denne stigning vil være permanent, oplyser chefstatistiker Jørgen Elmeskov til Børsen.

Selv hvis det viser sig, at flere unge også i fremtiden tager en videregående uddannelse, er det dog problematisk at bruge det som begrundelse for nedskæringer for at holde sig indenfor EU's budgetregler, vurderer chefanalytiker Frederik I. Petersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Regnemodellerne, Finansministeriet bruger, er ganske rigtigt sådan, at flere studerende vil give større underskud i de offentlige kasser. Men det er jo på kort sigt. På længere sigt er en bedre uddannet arbejdsstyrke jo en gevinst for samfundet. Spørgsmålet er, om ikke investeringer i uddannelse skulle undtages fra den måde, man i EU gør de offentlige underskud op på. Det er jo paradoksalt og uhensigtsmæssigt, at flere unge i uddannelse skal føre til flere besparelser på blandt andet uddannelser, siger Frederik I. Petersen til Arbejderen.

Elastik i metermål

Ud over den voksende søgning til de videregående uddannelse forudser regeringen også et intægtstab på personskatter i de kommende år. Om det holder stik, er dog en ren vurderingssag, mener Lån & Spar Banks cheføkonom Kaj Lindberg, Han sætter spørgsmålstegn ved beregningerne af indtægtstabet både fra de unge, der vælger skolebænken i stedet for drejebænken, og fra personskatterne.

– I Økonomisk Redegørelse bruger man mange kræfter på at fortælle historien om, at det strukturelle underskud er vokset. Men når man dykker ned i tallene, kan man se, at forværringen af underskuddet kommer fra to poster, som er elastik i metermål, siger Kai Lindberg til Børsen.

Claus Hjort har for nylig meldt ud, at regeringen vil bruge omkring syv milliarder kroner på at sænke personskatterne. Det er dog ikke denne skattesænkning, der gør, at regeringen regner med faldende personskatter - denne skattesænkning er slet ikke med i regnestykket. Regnestykket, der nu bliver brugt som begrundelse for nye nedskæringer, tager blot udgangspunkt i, at der ikke kommer så meget gang i de økonomiske hjul, som både Venstre og SR-regeringen spåede før valget.