Vi sidder ved franske altandøre, udsigt til Vesterbros Torv og byens lys. I et rødt spotlight i lokalets dybde er Billy Cross glad og fornøjet sprunget op på scenen. Der er release på hans spritnye CD, Goodbye To The Sixties.

Billy Cross lægger ud med "I Still Pray for you America", som ellers er en alvorlig opsang til dagens USA.

- Ja, ja! jeg er 69 og snart 70. Men man skal jo leve. Min søn skal studere i USA. Det koster det hvide ud af øjnene. Der sku´ vel være bas og trommer med, men det er altså mig og en akustisk guitar. Sådan er det bare! ler han viftende med omtalte værktøj. 

Selv har han stadig sine lange hvide lokker og humøret i behold. Han lægger ud med I Still Pray for you America, som ellers er en alvorlig opsang til dagens USA, hvor "jeg bliver frustreret over hvad jeg ser": ...for you don´t feel the same.

- Engang var vi i Præstø og spille. Dér var blandt publikum en meget attraktiv kvinde. Vi kunne ikke få øjnene fra hende. Ja, alle i bandet er gift, men vi var fokuserede, så her får I Don´t You Wanna Stay The Night.

Ikke et tørt øje

Cross har også et godt øje til Lise, som sidder i lokalet og nikker med: 

- Min kone sidder dernede. Hun er altid med, når jeg er på. Vi har et kærligt-ironisk forhold.

Han starter med et bredt grin op på You´re Gonna Miss When I´m Gone...

Her er også plads til fingerspil. Billy Cross er en rutineret og ferm guitarist med en go´ vokal. Han kokketterer gerne med sin alder. Da vi nærmer os slutningen af sættet, fabler han om, at han "kan ikke så mange" og "evnerne i slutningen af 60´erne er meget svækkede".

Stemningen blandt det tætpakkede publikum er hjertevarm. Der klappes og piftes på ekstranumre. Og selv Lise slår diskret sit glas i bordet. Vi får lige et stilfærdigt rullende Freight Train, med fingertouching sidespor. Og til sidst en vaskeægte blues: Going downtown... with a pistol in my pocket. My baby don´t love me no more.

Ikke et øje er tørt.

På en lille time har en halv snes numre bragt os godt rundt i butikken: rock, blues, country, funk - you name it. Alle lever med. Cross hopper ned fra scenen og falder fornøjet i med publikum. 

Uden omsvøb, go´ indpakning

Selv, når man fratrækker, at der er tilføjet strøm, elektronik og mix, kommer Cross´ evner, som guitarist - og også som sangskriver - endnu bedre til sin ret på den nye CD. Og med Henrik Askou på alskens percussion har han en kapabel medspiller.

Vi befinder os generelt i rock-, bluesrock- og rhytm´n blues-land. De fire første skæringer er rendyrket i disse genrer. Stærkt -  tektsligt, melodiøst og i arrangement - står føromtalte I Still Pray For You America, hvor også elektroniske strygere er inde over.

Siden dominerer sjælfulde ballader om kærligheden og andre tildragelser i Cross' liv. På hjerte-smerteren Blue Steel 44 skrues Tom Waits-organet effektfuldt på. Drifting Along er en akustisk, traditionel blues-rundgang afklædt til guitar og stemme. På et par andre numre er også steel guitar og mundharpe skruet på, og der kommer mere folk og country ind.

Godt gået! Billy! Og fedt release-sted: Zeppelin Café , som passende ejes af pladeselskabet. Tjek ind dér engang!