Hvert forår opstår der små øer af aflejret materiale i Engurifloden, der ligger i grænselandet mellem Abkhasien og Georgien. Lokale abkhasiske bønder tager chancen og dyrker majs i den frodige jord. Hvis naturen vil det, kan de få en pæn indkomst. Men naturen er lunefuld og efterårsstormene er voldsomme.

Situationen spidser til, da en såret georgisk soldat søger tilflugt på øen.

I dette lunefulde og krigsplagede område lader instruktøren George Ovashvili sin film ”Corn Island” udspille sig. Instruktøren George Ovashvili er født i Georgien og har på egen krop følt den voldelige konflikt, der i årene 1992-93 kulminerede i en blodig borgerkrig. I dag anerkendes Abkhasiens selvstændighed ikke af FN, Georgien og andre, men regionen støttes som en suveræn stat af Rusland.

En gammel bonde slår sig ned på en lille frodig ø midt i floden, bygger en hytte og går i gang med at dyrke majs. Hans yndige teenage barnebarn hjælper til. Hver aften ror hun hjem til landsbyen, hvor hun går i skole. Hver dag kommer hun tilbage med byggematerialer, vand, fødevarer og husgeråd.

Ved den modsatte bred patruljerer de georgiske soldater. De er meget interesserede i den unge pige, der ikke er helt upåvirket af deres piftende tilnærmelser. Situationen spidser til, da en såret georgisk soldat søger tilflugt på øen.

George Ovashvili fortæller i billeder. Der bliver ikke snakket overflødigt i denne mageløse film. Først 25 minutter inde i filmen falder den første replik. Alt i alt er der vel 25 replikker i hele filmen, der i rigt mål anvender fuglelyde og meget lidt musik.  Den ungarske fotograf Elemer Ragalyi skildrer med stor poesi naturen og de ensomme mennesker ude midt i floden. I ultra nærbilleder ses hænderne, der kaster majskornene, samt pigens øjne, der bliver mere og mere tiltrukket af den unge sårede soldat.

”Corn Island” fortæller om grænsestridigheder, om generationsforskelle, om seksualitet og om naturens rige gaver, der pludselig kan forsvinde med efterårets heftige regnskyl.