"Vores tårer er ikke nok
til at gøre landet frugtbart.
Dyrene dør, det ene efter det andet,
jorden bliver tør,
der er ikke mere at spise for dyreflokken."

Sådan sang afrikanske Samba Touré fra Mali sit hjerte ud fredag i sidste uge, da hans band besøgte spillestedet Global i København midt under en råkold Kulturnat.

Med sin specielle ørken-blues satte bandet fokus på blot én af grundene til, at hundredetusinder afrikanere i disse måneder flygter mod Europa. Flygtninge fra Mali udgør en stor del af flygtningene, der med fare for eget liv, kommer til kontinentets kyster i gummibåde og hullede plimsoller, klamrende sig til sine dyngvåde børn.

I modsætning til, hvordan den arrogante EU-top og den absolut tonedøve danske regering behandler fremmede med tåregas, krigsskibe eller hadske Støjbergannoncer, blev sangeren og hans tremands orkester modtaget af både nysgerrighed, åbenhed og tolerance af et par hundrede unge tilskuere på det unikke verdensmusikspillested Global i København.

Samba Touré leverede sin sprudlende ørkenblues, der stilsikkert blandede lokal songhai-kultur med vestlige genrer.

I tråd med traditionel malinesisk sangskrivning kommenterede Touré i sine tekster på det aktuelle samfund.

Og hvis nogen tror, at blues rimer på en blanding af øldunst, skægstubbe, tømmermænd og tre meter truckerhængerøv i buksen, kan de godt tro om. Dette er blues, hvor rødderne blev skabt - Afrika.

Musikken var på én gang dybt traditionel, men samtidig helt moderne,

Samba Touré kan uden tøven kaldes den afrikanske Jimi Hendrix på grund af sit grænseoverskridende, men samtidig søgende guitarspil.

Djimé Sissoko supplerede ham fint med sine traditionelle malinesiske strenge- og trommeinstrumenter, ngoni og tamani, mens Souleymane Kane effektivt slog rytmen an på sin træblok med trommestikker(!)

Ibrahima Séré lagde en bundsolid, men insisterende bas på lydudtrykket, der især bestod af sange fra gruppens seneste anmelderroste cd, Gandadiko fra i år.

Fin aften for dem, der fordomsfrit er åben overfor nye kulturer.