Hvis danskerne den 3. december stemmer ja til at afskaffe retsforbeholdet, kan et flertal i Folketinget tilslutte Danmark til stadig mere af EU's overnationale politi- og retspolitik, blandt andet kommende nye love på området.

Det kommer til at foregå på en helt ny måde, som vi ikke kender i den danske lovgivningsproces.

Danmark afgiver bindende suverænitet til forslag, man ikke aner, hvordan kommer til at se ud i sidste ende.
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

Når EU-kommissionen kommer med udkast til nye forordninger eller direktiver, har Folketinget tre måneder til at sige ja eller nej til, om Danmark skal være med. Hvis politikerne siger ja, kan de ikke senere sige fra, selvom forslaget ændrer sig undervejs.

Forslag ændrer sig undervejs

– Folketinget tager kun stilling EU-kommissionens første udkast til et forslag til et direktiv eller forordning, siger Carsten Willemoes Jørgensen til Arbejderen. Han forsker i EU-ret og EU's beslutningsprocesser på Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

Det kan på dette tidlige tidspunkt være svært for Folketinget at se, hvad der ender med at blive konsekvensen af det, de skal tage stilling til. EU's beslutningsproces foregår over en lang periode, hvor forslaget kører frem og tilbage, forklarer EU-eksperten.

– EU's lovgivningsprocedure er, at både Rådet og EU-parlamentet kan komme med ændringsforslag. Derfor kan der ske meget undervejs, fra EU-kommissionen har fremsat et forslag til et direktiv eller forordning, uddyber Carsten Willemoes Jørgensen.

Han understreger, at intet i EU-retten forhindrer, at et EU-direktiv eller en EU-forordning kan ændre sig radikalt undervejs i lovgivningsprocessen.

Samtidig overgår EU's politi- og retssamarbejde fra at være mellemstatsligt til at være overnationalt. Hvis Danmark afskaffer retsforbeholdet, betyder det, at vi kan blive stemt ned af de andre lande og dermed blive tvunget med i et direktiv, som ja-politikerne har besluttet at tilvælge, men som ender med at få en ordlyd, som Danmark er imod.

Med bind for øjnene

Under sit arbejde i EU-parlamentet har Folkebevægelsen mod EU's parlamentariker Rina Ronja Kari flere gange oplevet, hvordan et forslag fra EU-kommissionen ændrer sig drastisk, fra det er fremsat, til det er endeligt vedtaget.

– Det var eksempelvis tilfældet med direktivet om hvidvaskning. Det direktiv, der endte med at blive vedtaget, var langt mere omfattende end det oprindelige forslag om hvidvaskning. Det endte med også at omfatte svindel med skat, fortæller Rina Ronja Kari.

Det samme kan risikere at blive tilfældet med forbrugerretlige EU-direktiver, mener hun:

– Det er forslag, som umiddelbart ser ud til at gavne forbrugerne, når de bliver fremsat. Men undervejs kan de blive ændret til at skade forbrugerne. Det skyldes især den massive lobbyisme, som sætter ind, så snart et direktiv bliver sat til behandling. I EU er der en hær af lobbyister. Især store firmaer bruger millioner på lobbyisme. Det gør de kun, fordi der kommet noget ud af det, lyder det fra Rina Ronja Kari, som anbefaler at stemme nej til at afskaffe retsforbeholdet.

– Lovprocessen i EU betyder, at Danmark skal sige ja med bind for øjnene. Det er prisen for at være et "kerneland", der "sidder med ved bordet", siger Rina Ronja Kari.