Den populære svenske krimiforfatter Henning Mankell kører en vinterdag i 2013 galt i sin bil nord for Helsingborg. Han får et lægetjek og et røntgenfoto afslører, at han lider af kræft, og kræften har bredt sig. "Det var som livet krympede".

"En alvorlig historie om glæden ved livet" er en selvbiografisk bog, hvor den 67-årige forfatter fortæller om sygdommen og tankerne om døden, men han bruger mest tid på forventningen og flere "benådede øjeblikke". Og han indser nødvendigheden af at tage livet alvorligt. Noget mange alvorligt syge sikkert kan nikke genkendende til og vi alle burde – sygdom eller ej.

Med afsæt i både kulturhistorien og sit eget farverige liv præsenteres læseren for et væld af erindringer og refleksioner fra steder og personer over hele verden, som han har besøgt og beskæftiget sig med.  Afrika, Spanien, Argentina, Grækenland med flere. Men der er også plads til en lang vandring omkring Skagen i Danmark, hvor han i tidernes morgen sendte sin kommissær Kurt Wallander på sorgarbejde.

Henning Mankell kommer ind på eksistentielle spørgsmål som kærlighed og jalousi, civilisation og kunst, mod og angst og om den livslyst der trænger sig mere og mere på. Mellem disse spørgsmål og de mange fantastiske historier vender han naturligvis løbende tilbage til sygdommen. Naturligvis. Nogle venner kan ikke klare forløbet og siver, mens andre "træder ud af skyggen" og knytter sig tættere. Spændende.

Forfatteren kæmper for at tænke positivt og bruger her litteraturen. Som før. Og dog. Øjnene er påvirkede af kemoen og der dukker billeder af kunstværker op og han hører musik, når han læser. En dag hører han en solsort, og han finder ud af, at skriften på hans gravsted skal være "Jeg har hørt solsorten. Altså har jeg levet". Smukt.

Lægen siger, at han har fået et pusterum. I dag ved vi, at pusterummet var kort. For kort.

Bogen er mere end privat sorgarbejde. Den er det en meget reflekterende, smuk og livsbekræftende bog, der varmt kan anbefales.