Forfatteren til "90’er rock", Jens-Emil Nielsen er kendt af denne avis' læsere, grundet hans fem tidligere bind i serien om dansk rock, årti for årti. Og som i anmeldelsen af de tidligere bind vil undertegnede gøre en undtagelse og gentage sig selv: Den er fremragende både tekstmæssigt og i illustrationerne, som gør det til en fryd at mærke fortidens sus.

Den er fremragende både tekstmæssigt og i illustrationerne.

Dette til trods, at undertegnede smagsmæssigt føler sig bedst hjemme i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne.

Årtiet er heller ikke forfatterens, indrømmer han i forordet, men han har skrevet bogen på baggrund af "en bred research, både i lyd, tekst og billeder...og en intention om at være nogenlunde loyal over for alle grupper og solister".

Jens-Emil Nielsen har ligesom tidligere koncentreret sig om de "store og kendte" navne. Det er blevet til 65 solister/grupper. Det er mange, og det til trods for, at han har valgt at placere bands som Magtens Korridorer, Outlandish, Swan Lee og Nephew i 00’ernes årti.

90’erne har flere kendetegn. Det var her grunge og eurodance dukkede op, og frygtelige navne som Aqua, Whigfield og Me & My huserede. Af positive navne kan/bør nævnes Big Fat Snake, Dicte, Backseat, Dan Turèll og Halfdan E, Love Shop og Odensedrengene, Fielfraz. Men det er naturligvis smag og behag, og blandt de 65 navne har undertegnede sikkert overset nogle. Som eksempelvis Allan Olsen, Dizzy Mizz Lizzy, Marie Carmen Koppel og Marie Frank. Undskyld.

Når bogen "kun" får fem stjerner og ikke maksimum seks, skyldes det især kildematerialet, som næsten udelukkende er baseret på det udmærkede musikblad, GAFFA, og Dansk Rockleksikon. Desuden bryder denne anmelder sig ikke om bogens titel med "Rock" om de mange popnavne. 90’erne var poppens årti.

Dette til trods kan bogen varmt anbefales.