Hvis det bliver et ja til at afskaffe retsforbeholdet den 3. december, bliver Danmark tilsluttet mindst fire forordninger og direktiver, som bygger på EU's princip om "gensidig anerkendelse".

Det betyder, at domme og afgørelser, som er vedtaget af andre EU-lande, bliver direkte gældende i Danmark.

EU's arrestordre påvirker hvert år tusinder. Bag dette tal findes rigtige mennesker, der bliver revet væk deres hjem og familier.
Jago Russell, Fairtrial

EU's arrestordre firedoblet

Danmark har allerede gjort sig erfaringer med princippet om "gensidig anerkendelse". Danmark er nemlig med i EU's arrestordre, der er bygget op omkring dette princip. Siden 2004 er danske statsborgere og herboende udlændinge via arrestordren blevet udleveret til andre EU-lande. Udleveringerne er sket, uden at en dansk domstol har kunnet tage stilling til selve substansen i sagen, eller om beviserne er gode nok. 

Før EU's arrestordre trådte i kraft, havde de fleste EU-lande et forbud mod at udlevere egne statsborgere. Da arrestordren blev vedtaget, måtte det forbud vige. I Danmark betød det, at loven om udlevering blev ændret.

Siden 2007 er der sket en firedobling i antallet af udleveringer af danske og udenlandske borgere, der opholder sig i Danmark, til andre EU-lande. I 2007 udleverede Danmark 14 personer til andre EU-lande via EU's arrestordre. I 2014 var tallet steget til 59 personer, viser en opgørelse fra Justitsministeriet.

Cases - konsekvenser af arrestordren

Forudsætningen for arrestordren er, at vi skal have tillid til hinandens retssystemer. Vi skal kunne stole på, at det rumænske, svensk eller italienske retssystem vil behandle en udleveret dansk statsborgere retfærdigt.

Men at det ikke altid er tilfældet, viser menneskeretsorganisationen Fairtrails.org, som har samlet en række eksempler på personer, der er blevet udleveret via EU's arrestordre og er blevet frataget helt basale retssikkerhedsmæssige garantier. 

Et af eksemplerne er briten Andrew Symeou, som i 2008 blev udleveret til de græske myndigheder for en anklage om mord. Det viste sig, at arrestordren var baseret på fejlagtige beviser, som blandt andet var fremkommet efter mishandling af to vidner, som senere har trukket deres forklaringer tilbage. Men Andrew Symeou måtte tilbringe ti måneder i et græsk fængsel, før han blev frikendt af det græske retssystem.

Under fodbold-EM i 2004 i Portugal blev englænderen Garry Mann anholdt for at have deltaget i et slagsmål. I løbet af 48 timer blev han stillet for en dommer og dømt. Retssagen gik så hurtigt, at Garry Mann ikke havde mulighed for at forberede sit forsvar, og under retssagen blev oversættelsen foretaget af en frisør, som var en bekendt af dommerens kone. Garry Mann blev idømt to års fængsel, men blev udvist til England. Fem år senere udstedte de portugisiske myndigheder imidlertid en EU-arrestordre på ham, og de engelske myndigheder måtte udlevere ham, så han kunne afsone sin straf i Portugal.

>> Få et indblik i konsekvenserne af EU's arrestordre på Fairtrails.org

- EU's arrestordre påvirker hvert år tusinder. Bag dette tal findes rigtige mennesker, der bliver revet væk deres hjem og familier, siger Fairtrials talsperson Jago Russell til Arbejderen.

Fairtrails mener, at arrestordren kan være et vigtigt redskab for at bekæmpe international kriminalitet. Men organisationer mener også, at det er nødvendigt at ændre arrestordren, så de udleverede er sikret retten til en fair retssag.

- Vi har set eksempler, hvor mennesker er blevet udleveret - ofte for mindre forseelser eller med udgangspunkt i yderst tvivlsomme beviser - til lande, der er kendt for undertrykke menneskerettighederne. Det er Andrew Symeou, som blev udleveret til Grækenland, et godt eksempel på. EU's arrestordre er baseret på en farlig, naiv antagelse af, at alle medlemslande sikrer en helt basal retssikkerhed i alle retssager hele tiden. Det er simpelthen ikke rigtigt. EU's arrestordre har betydet alvorlige eksempler på uretfærdighed, fastslår Jago Russell.

De store forskelle i retssikkerheden får også Advokatrådet til at advare mod arrestordren.

- Danmark stiller store krav til, at politiets og anklagemyndighedens mistankegrundlag mod den sigtede skal være i orden. Det er yderst tvivlsomt, om andre EU-lande stiller lige så store krav til mistankegrundlaget og anklagerne mod tiltalte. Og der er stor forskel på, hvor hårdt man straffer den samme forbrydelse i de forskellige lande. Eksempelvis udløser et simpelt tyveri kun en bøde i Danmark - mens det i Rumænien kan koste flere års fængsel, siger advokat og formand for Advokatrådets strafferetsudvalg, Sysette Vinding Kruse, til Arbejderen.

Danmark har tiltrådt EU's arrestordre som en mellemstatslig aftale. Derfor kan vi træde ud af arrestordren, hvis den udvikler sig i en forkert retning.

Fordi arrestordren er mellemstatslig, er den heller ikke en del af den kommende folkeafstemning. Men Lissabon-forfatningen slår fast, at al EU's retspolitik løbende skal gøres overstatslig - herunder også EU's arrestordre. Hvis det bliver et ja den 3. december, kan ja-partierne til enhver tid tilslutte Danmark en eventuel kommende overstatslig arrestordre.