I debatten om retsforbeholdet, som vi skal stemme om den 3. december, har mange ja-politikere advaret om, at Danmarks fremtid i EU's politisamarbejde, Europol, er uklar i tilfælde af et nej. 

Den kontrol, der er lagt op til, vil overhovedet ikke være effektiv. Alle andre EU-agenturer er bedre kontrolleret end Europol. 
Cornelia Ernst, MEP

Men de glemmer at fortælle, at fremtiden også er uklar i tilfælde af et ja. Den forordning, der skal gøre Europol overstatsligt, er nemlig slet ikke vedtaget endnu.

Repræsentanter for EU's justitsministre og for EU-parlamentet blev torsdag i sidste uge enige om en fælles kompromistekst, men den skal først godkendes af både justitsministrene i EU's ministerråd og af EU-parlamentet. Efter planen skal aftalen først godkendes af EU-parlamentet til april.

Det tager minimum seks uger at få kompromisteksten oversat til samtlige EU-sprog. Men der kan sagtens gå længere tid, fordi der er tale om en kompliceret juridisk tekst. Den endelige tekst kan altså ikke nå at indgå i debatten op til folkeafstemningen. Og det er usikkert, om nogle danske politikere overhovedet har læst teksten. I skrivende stund er teksten ikke offentliggjort.

Det betyder, at vigtige beslutninger om, hvor meget magt Europol skal have i medlemslandene, hvem og hvor meget Europol skal kunne overvåge, og hvordan kontrollen med Europol skal være, slet ikke er besluttet endnu.

Det står dog klart, at hvis retsforbeholdet bliver afskaffet, vil ja-partierne tilslutte Danmark til forordningen om det nye, overnationale Europol, og gøre den til gældende dansk lov. Og når først forordningen er vedtaget, kan Danmark ikke ændre så meget som et komma.

Og det står klart, at den nye forordning vil udvide Europols magt betydeligt. 

>> Læs EU-kommissionens udkast til Europol-forordningen her

Mere magt til Europol

EU-kommissionen lægger i sit forslag op til, at Europol fremover får ret til beskæftige sig med "kriminalitet, der berører en fælles interesse, der er omfattet af en EU-politik". 

Hidtil har Europol kun haft ret til at beskæftige sig med terrorisme, organiseret kriminalitet og anden grov kriminalitet, der berører flere medlemsstater. Derfor er det en voldsom udvidelse af Europols magt. Det er svært at få øje på et område, hvor EU ikke har en politik. 

Samtidig bliver hele Europols overvågningsapparat styrket: Landene i Europol bliver forpligtet til at videregive personoplysninger til Europol. Forordningen slår fast, at landene "skal... levere de oplysninger til Europol, som er nødvendige, for at Europol kan opfylde sine målsætninger".

Herudover skal Europol også have data direkte fra "private parter".

- For første gang får Europol adgang til data direkte fra private parter. Disse "private parter" er selvfølgelig sociale medier som Facebook og Twitter, siger Cornelia Ernst til Arbejderen.

Hun er medlem af EU-parlamentet for GUE/NGL-gruppen, som Folkebevægelsen mod EU også er en del af. Som medlem af EU-parlamentets udvalg for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender følger hun forhandlingerne om fremtidens Europol på tætteste hold.

Herudover lægger EU-kommissionen også op til, at Europol også får direkte adgang til at indhente data, herunder personlige data i "nationale informationssystemer" i medlemslandene. Målet er, at Europol bliver til et "et knudepunkt for informationsudveksling mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder".

Ringe kontrol

Selvom Europols opgaver og beføjelser bliver voldsomt udvidet, bliver der ikke lagt op til tilsvarende at udvide kontrollen med Europol.

- Den kontrol, der er lagt op til, vil overhovedet ikke være effektiv. Alle andre EU-agenturer er bedre kontrolleret end Europol. EU-parlamentets kontrol er effektivt blevet reduceret til, at vi kan debattere Europols arbejdsprogram. Men sådan en debat vil vi altid kunne tage - uanset hvad der står i forordningen om Europol, forklarer Cornelia Ernst.

Parlamentet kan bede Europols direktør om at møde op i parlamentet og svare på spørgsmål.

- Men Europol-direktøren kan henvise til, at han ikke kan svare på spørgsmål af fortrolig karakter. Europol kan altså reelt selv vælge, hvad de ønsker at informere parlamentet om, forklarer hun.

I dag varetages kontrollen af Join Supervisory Body, der kan komme på kontrolbesøg hos Europols kontorer og datacentre og få data at se, kigge de ansatte over skulderen og stille spørgsmål. Fremover er der lagt op til, at kontrollen skal varetaget af EU's databeskyttelsesenhed.

- Men EU's databeskyttelsesenhed lider under mangel på mandskab og ressourcer. Herudover deltager de enkelte lande ikke - som tidligere - i databeskyttelsesenheden. Det betyder, at den nye kontrolenhed kommer til at mangle de nationale kontrolmyndigheders ekspertise og indsigt i de nationale lovgivninger for databeskyttelse, forklarer Cornelia Ernst.