Dansk Folkeparti vil stemme for, at kommunerne skal spare en procent årligt, når Folketinget skal tage stilling til loven om det kommunale udgiftsloft. 

Det står direkte i den finanslovsaftale, som Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti blev enige om i sidste uge, at alle partierne vil stemme for lovforslaget om udgiftslofter.

Siden 2009 har kommunerne sparet mere end 10 milliarder kroner på deres serviceudgifter.

Dermed bliver det såkaldte omprioriteringsbidrag lovfæstet. Det betyder, at alle kommuner årligt skal spare en procent på deres udgifter fra 2016-2019 – samlet set svarer det til omkring 7,5 milliarder kroner i løbet af de fire år. De penge vil blå blok bruge på andre områder, som de ønsker at prioritere.

Venstre har direkte sagt, at de vil bruge en del af pengene på skattelettelser. Det er Dansk Folkeparti imod. Alligevel vil partiet altså stemme for indførelse af omprioriteringsbidraget. 

DF vil omfordele

– Vi har ikke noget imod omprioriteringsbidraget. Men de penge, der kommer ind gennem det, skal blive i den kommunale økonomi. Derfor kommer Dansk Folkeparti med et bidrag til betænkningen, hvor vi skriver, at vi ikke kan acceptere, at den samlede økonomiske ramme for kommunerne bliver mindre. Den forventer vi, at andre partier vil bakke op omkring, siger Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen til Arbejderen.

I stemmer altså for omprioriteringsbidraget sammen med blå blok, og forventer så at rød blok støtter jeres betænkningsbidrag?

– Ja, vi regner med at velfærdsflertallet støtter det, siger René Christensen.

Dansk Folkeparti ønsker at bruge de penge, der spares via omprioriteringsbidraget, på at støtte øremærkede områder i udkantskommunerne, så de bedst stillede kommuner kommer til at betale til de fattigste kommuner. Der er dog ingen garanti for, at der er et politisk flertal bag den model.

– Vi vil tage lidt fra kommuner som for eksempel Gentofte og give til yderkommunerne, så de blandt andet kan skaffe arbejdspladser, siger René Christensen.

Under valgkampen i sommers lovede Dansk Folkeparti, at de ville arbejde for en vækst på 0,8 procent i de kommunale budgetter. Alligevel tror René Christensen ikke, at vælgerne vil undre sig over, at Dansk Folkeparti stemmer for omprioriteringsbidraget, der betyder færre penge i kommunerne.

– Vores vælgere vil forstå, at det her er at tage politisk ansvar. At vi stemmer for at få et mere lige Danmark, siger René Christensen.

Kritik fra skoleledere

Kommunernes Landsforening (KL) slår i sit høringssvar til lovforslaget om udgiftslofter fast, at "en folketingsbeslutning om at gennemføre et årligt omprioriteringsbidrag i kommunerne på en procent vil have mærkbare konsekvenser for den kommunale service".

Kommunerne har siden 2009 sparet mere end 10 milliarder kroner på deres serviceudgifter.

Formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, frygter også, at omprioriteringsbidraget vil få alvorlige konsekvenser for kernevelfærden i kommunerne, der allerede i dag er hårdt pressede på økonomien.

– Politikerne vil fjerne penge fra driftsmidlerne til blandt andet skoler, ældrepleje og daginstitutioner og bruge de penge på andre områder, der er aktuelle her og nu, siger Claus Hjortdal.

– Det giver ikke kontinuitet på de store velfærdsområder. Man ved aldrig hvor mange penge, der er til drift. Måske kan man finde et godt projekt og få penge fra omprioriteringsbidraget til det et enkelt år. Men det betyder, at vi kommer til at hoppe fra tue til tue, og ikke kan lave en strategi for de enkelte områder, tilføjer han.

Claus Hjortdal erkender, at det er bedre, at pengene fra omprioriteringsbidraget får lov til at blive i kommunerne, end at det bliver brugt til skattelettelser. Men også Dansk Folkepartis model vil få konsekvenser for velfærden, understreger han.

En nedskæring på 7,5 milliarder i kommunerne vil betyde over 14.000 færre ansatte, viser beregninger fra den faglige hovedorganisation FTF.

Lovforslaget om udgiftslofterne og dermed beslutningen om omprioriteringsbidraget skal endeligt vedtages i Folketinget den 17. december sammen med finansloven.

SF, Enhedslisten, Alternativet, Socialdemokraterne og Radikale har stillet et ændringsforslag, der betyder, at omprioriteringsbidraget droppes. 

– Vedtages de her udgiftslofter, vil det være en historisk nedskæring i den kommunale økonomi. Dansk Folkeparti står med et kolossalt forklaringsproblem, siger Pelle Dragsted fra Enhedslisten.