Kvindekamp er klassekamp og klassekamp er kvindekamp, sagde rødstrømperne i Danmark i 70’erne, da de lavede store kvindefestivaler i Fælledparken.

Stemmeretten fik de, men den gjaldt kun kvinder over 30 år.

Her var det kvindernes ligeret, man kæmpede for.

I England omkring 1912 var det helt andre ting, man kæmpede for. Dels var det stemmeretten, men det vigtigste var kvindens ret til at bestemme over sig selv og sine børn.

I filmen "Suffragette" følger vi den unge vaskeriarbejder Maud Watts (spillet helt blændende af Carey Mulligan), der må slide hårdt i et stort usundt vaskeri, finde sig i seksuelle tilnærmelser fra sin overordnede og leve under kummerlige vilkår sammen med sin mand og sit barn på 10 år.

Hun oplever suffragetternes kamp på gaden, hvor de demonstrerer og bliver slået hårdt ned af politiet. Alligevel er der ikke forståelse for deres kamp, og mange kvinder mener, at deres levevilkår ikke kan være anderledes.

Men Maud bliver langsomt mere og mere bevidst om sin egen og kollegaernes fortvivlede situation. På grund af et afbud fra en anden suffraget bliver hun pludselig konfronteret med premierminister Lloyd Georges totalt konservative syn på kvinder.

Hun kommer også til at høre den førende suffraget i England, Emmeline Pankhurst, brandtale til kvinderne, og så er der ingen vej tilbage for Maud. Der må kæmpes, også selvom det kan koste både arbejde, mand og barn.

Ingen valgret uden en mandlig forsørger

Kvinden i England var i begyndelsen af 1900 - tallet mandens ejendom, hvis de var gift. Var pengene små, og det var det for de fleste, så måtte kvinderne ud på arbejdsmarkedet. I filmen arbejder Maud på et større vaskeri.

10 - 12 timers hårdt arbejde og så hjem og passe mand og børn samt stå for den daglige husholdning. Sådan var levevilkårene for mange kvinder dengang i England, men så sandelig også herhjemme.

"Suffragette" er en fantastisk film om retten til en menneskeværdig tilværelse og retten til at stemme. Stemmeretten fik de, men den gjaldt kun kvinder over 30 år. De skulle være tilmeldt det lokale folkeregister eller gift med en som var tilmeldt, og ægtemanden skulle have en indkomst, så de kunne forsørge sig selv. Først i 1928 får mænd og kvinder fuld stemmeret, som vi kender det i dag.