For en uge siden lyttede vi til statsminister Lars Løkkes nytårstale. Nogen formentlig med håb om at få bud på løsning af nogle af tidens største udfordringer, andre har formentlig opgivet håbet.

Havde jeg – helt hypotetisk – siddet i stolen som – absolut helt hypotetisk – Venstrekvinde, så ville jeg have talt om udenrigspolitik: Jeg ville først og fremmest have indledt 2016 med et opgør med Dansk Folkeparti og deres ligesindede i resten af centrum-højre, når det gælder dansk udenrigspolitik og beklage, at regeringen havde set sig så blind på nationalkonservatismen og den nationale selvtilstrækkelighed, som har præget dansk politik siden valget (og til dels før).

Den voldsomme krise kan ikke løses af teltlejre, smykkevurderinger og grænsekontrol.

Jeg ville have fortalt vores landsmænd og –kvinder, at regeringen har genfundet sit liberale sindelag og bekender sig til en "humanistisk nødvendighed". Den er helt enig med dem, der siger, at vi ikke alene kan klare flygtningestrømmen, at den ganske voldsomme krise selvklart ikke løses af teltlejre, smykkevurderinger, grænsekontrol. Nytårstalen ville erklære, at Danmark vil lægge sig i selen i EU for både at finde fælles løsninger på den akutte udfordring med at fordele de flygtninge, der kommer til EU, sådan så alle lande tager en fair andel.

Jeg ville ikke love, at Danmark ”bliver som før”. For det bliver ikke som før. Tværtimod ville jeg love, at i kraft af at Venstre igen har fundet sit kompas, tror man på fælleseuropæiske løsninger. At vi ville tale om et fælles og moralsk ansvar for at hjælpe mennesker, der flygter fra borgerkrig på kanten til Europa. Det betyder, at jeg ville annoncere en massiv økonomisk indsprøjtning til FN’s nærområdeindsatser, så der var ressourcer nok til de, der må flygte.

Og endelig ville jeg have berørt behovet for at forstærke en reel dialog mellem EU og Rusland. Vi er forbundet til hinanden i et skæbnefællesskab og må erkende, at de store problemer, vi står med, kræver, at vi kan arbejde sammen. Til trods for annektering, nationalisme og herskerpolitik.

Og ingen ville nogensinde mistænke mig for at være socialist, vel? Godt nytår til jer alle.