Midt i vinterlandskabet og kulden kommer dusørjægeren John Ruth(Kurt Russell), kørende med sin fangst, Daisy Domergue, (Jennifer Jason Leigh) i vognen. Men et hårdt vintervejr med snestorm tvinger dem ind i ly hos diligencekroen, "Minnie's Haberdashery". Men der er de ikke de eneste, og sammen med en flok slyngler, nogle selvfølgelig værre end andre, tvinges de til konfrontationer. Mere er der egentlig ikke at sige om plottet.

Titlen, hvor der leges med tallet otte, og et vist ”brev fra Lincoln”, bliver nok i sidste ende filmens største gimmick og guldklumper.

Stærkt inspireret af to klassiske mesterværker, skrev den nykonservative filmmager Quentin Tarantino manuskriptet til The Hateful Eight, hans våde westerndrøm og efterfølgeren til hans forrige western, nemlig Oscarhittet "Django Unchained".

Filmene har inspirationskilder i den japanske "De Syv Samuraier" (1954) og Sergio Leone’s "Den gode, Den onde og Den grusomme" (1966). Tarantino truede ellers i første omgang med at droppe projektet efter hans manus blev leaked, efter en udsending til skuespillere.

Racisme og kulde

Filmens udgivelsestidspunkt passer på mange måder perfekt til Danmark. Den er nemlig ligesom landet, fyldt med racisme og hård kulde.

Tarantino glemmer desværre, at vi skriver 2016, og at racisme ikke er noget, vi skal grine af og more os over.

Men trods alt beviser Tarantino, hvorfor han er populær blandt publikum, såvel som hos Oscar-akademiet, hvorfor han også vandt en Oskar for manuskriptet til hans forrige hit. Ligesom han nok også er at finde på listen, når akademiet om et par uger løfter sløret for dette års Oscar nominerede.

Skudt på ægte 70 mm film

70 mm er en hjertesag for Tarantino, og derfor har han også fået lov at lave og udgive The Hatefull Eight i hele to versioner. Nemlig et standard format og så en godt 15 minutter længere version i gammeldags 70 mm filmformat.

Vi får nemlig følelsen af, at det er rigtig film, vi kigger på. Nøjagtigt som i de gamle westernfilm fra Sergio Leone, som netop er Tarantinos store forbillede og inspirationskilde. Når man laver en film med så smukke og sublime billeder, så står de mindre flotte udenfor.

Men lækkert er det dog, at Tarantino vælger at vise, at han brænder for ægte og "gammeldags" film og går imod strømmen. Det kan anbefales, at man ser filmen i netop denne version. Her i Danmark er det dog kun muligt i Imperial i København, desværre. Men i Cinemaxx store "Sal 1" i Aarhus kommer man tættest på denne oplevelse.

Klassisk Tarantino

Genbrug og nyt. The Hateful Eight har elementer ikke vist siden den ikoniske nyklassiker Pulp Fiction. Og så har Tarantino som sagt lånt en hel masse fra tidligere instruktørers film i westerngenren.

Langsom klipning og lange scener er typisk western’sk, og det er Tarantino bestemt ikke bange for at benytte heller. Men Tarantino har desværre også for vane at lave lidt for lange film, og tempoet er bestemt ikke moderne.

Midt i filmen skifter han dog stil og bryder fortælleformen for i stedet at vælge en helt anden form for virkemidler og greb, som man ellers bør holde sig fra som dygtig filmskaber, med respekt for sig selv og sine film. Hvor kom de fra, Tarantino?

Vi mangler et stærkt soundtrack og en dybere historie, som netop var styrken i forgængeren Django Unchained.

Replikker lige i skabet

Tarantino er en dygtig forfatter især til dialog og replikker, der sidder lige i skabet. Og så skaber han vidt forskellige karakterer, og vi bliver som publikum stadig overrasket undervejs.

Vi mangler et stærkt soundtrack og en dybere historie, som netop var styrken i forgængeren Django Unchained.

At han favner bredt, tyder fremmødet i biografen på. Såvel pensionister, et teenage-kærestepar, og et par i fyrrerne havde fundet vej til The Hateful Eight. Men også helt små drenge med skateboards var at finde i forsamlingen.

Castet tæller prominente og store navne som Bruce Dern, Samuel L. Jackson, Channing Tatum, Michael Madsen, Kurt Russell. Et cast der er nøje udvalgt, men desværre ikke har meget at arbejde med på karaktersiden. Der savnes dybde hos karaktererne, der ellers har fået tid nok at folde sig ud i.

Titlen, hvor der leges med tallet otte, og et vist ”brev fra Lincoln”, bliver nok i sidste ende filmens største gimmick og guldklumper.