30 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Når krise gøres til succes

Finanskrisen som komedie:

Når krise gøres til succes

The Big Short er film om finanskrisen, og de der spottede den før alle andre, og som udnyttede den til egen fordel ved at tage røven på storbankerne.

Bølgerne går heftigt over bordet, når der handles og laves aftaler i The Big Short.
FOTO: Paramount Pictures
FOTO: Paramount Pictures

Finanskrisen er der efterhånden lavet flere film om og med god grund, for som bekendt var det jo ikke nogen lille begivenhed. Men lige netop denne del af historien er ikke blevet fortalt før. The Big Short handler om manden, der i begyndelsen af 00'erne forudså finanskrisen og udnyttede det til en sikkerhedsfond, han i stedet kunne tjene godt på.

Så er det lige om kortene i finanspillet spilles rigtigt, og pengekabalen går op.

En bande kloge mænd satser på det rigtige tidspunkt på, at det kunstigt pumpede ejendomsmarked må kollapse. Og som bekendt skete det jo.

Finans er noget indviklet noget at fortælle om på film, og ikke sådan lige at forstå for os almindelige mennesker. Derfor skal det skæres ud i pap og forklares. Det gøres her på en smart og effektiv måde, nemlig med humor og pædagogik.

I små infosekvenser henvender Ryan Gosling, en af hovedpersonerne, sig direkte til os i salen. Vi bliver spurgt, om vi er med. Det bliver skåret ud i pap for os, og Selena Gomez står i et casino forklarer os, hvordan tingene hænger sammen.

Grinene er spredt godt ud

Filmen trækker nemlig tydelige paraleller og referencer til 2013-hittet, The Wolf of Walstreet af Martin Scorsese, med Leonardo DiCaprio i hovedrollen som den griske og pengeglade finansmand. På samme måde fortælles historien med humor, dog i en noget mindre grad. I The Big Short er mere kastet rundt i de forskellige karakterers sidehistorier, og grinene er gemt og spredt noget mere ud. 

The Big Short byder på et stjernebesat cast, af store mandlige skuespillere der alle leverer stærkt spil. Lige fra Christian Bale i rollen Michael Burry, der styrer det hele med autistisk distance på computeren, til Steve Carell og Brad Pitt. Endelig er det blevet tid til et tiltrængt gensyn med charmøren, Ryan Gosling, efter en længere tænkepause.  

The Big Short er smart og frisk komedie om finanskrisen, som man bestemt ikke behøver at være økonom for at se og forstå. Den bliver måske til tider en anelse teknisk, men er stadig yderst velspillet og underholdende. 

 

31. jan. 2016 - 13:30   31. jan. 2016 - 14:55

Film

Martin Odgaard
Filmanmelder
4

The Big Short 

Instrueret af Adam McKay

Skrevet af Charles Randolph og Adam McKay efter bogen af Michael Lewis. 

Havde dansk premiere 28. januar. 

The Big Short var for nylig nomineret til en SAG Award, som er skuespillernes prisuddeling til hinanden, (Screen Actors Guild) for bedste hold skuespillere i en film.

Er nomineret til hele fem Oscar's. Blandt andet i kategorien Bedste Film.