19 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Enhedslisten sparker opstillings-debat igang

Overvejer at gå solo til EU-parlamentsvalg

Enhedslisten sparker opstillings-debat igang

Skal Enhedslisten selv stille op til det kommende valg til EU-parlamentet? Den debat skyder partiets hovedbestyrelsen i gang i weekenden. I marts holdes vejledende urafstemning. Den endelige beslutning bliver taget på Enhedslistens årsmøde i pinsen.

Enhedslistens landsmøde i pinsen skal tage stilling til, om partiet skal stille selvstændigt op til EU-parlamentsvalget i 2019.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

I weekenden skal Enhedslistens hovedbestyrelse vedtage et debatoplæg om, hvordan Enhedslisten skal forholde sig ved det næste valg til EU-parlamentet i 2019.

Vi kan risikere, at Enhedslisten og Folkebevægelsen kun får et mandat tilsammen, som går Enhedslisten. Det forholder vi os til.
Rune Lund, Enhedslisten

Hovedbestyrelsen har fået tilsendt fire siders oplæg, som opridser de to forslag, partiet skal vælge imellem: Enten skal Enhedslisten stille selvstændigt op på egen liste eller også skal partiet, som hidtil, støtte Folkebevægelsen mod EU.

>> LÆS: Enhedslisten overvejer opstilling til EU-valg

– Begge sider skal føle, at deres argumenter bliver præsenteret. Det giver den bedste debat og det bedste grundlag for den beslutning, vi skal tage, siger Rune Lund til Arbejderen.

Han er medlem af Folketinget, og har siddet i den tre-mandsgruppe, som er udpeget af hovedbestyrelsen til at udarbejde beslutningsforslaget. 

Et politisk valg

– Det er et politisk valg. Vores udkast er delt op i to afsnit. Et der taler for en selvstændig opstilling på liste Ø og valgkamp for liste Ø. Her er argumentet, at Enhedslisten vil sikre en mere venstreorienteret EU-modstand i parlamentet end Folkebevægelsen mod EU, forklarer Rune Lund.

– Det andet afsnit argumenterer for, hvorfor Enhedslisten fortsat skal støtte liste N og opfordre sine medlemmer til at stille op på listen og være aktive i lokalkomiteerne. Argumentet er, at det vil styrke EU-modstanden og bevægelsesarbejdet, hvis vi fortsat bakker op om Folkebevægelsen. Folkebevægelsen rækker bredere ud end Enhedslisten og taler til nogle vælgergrupper, som Enhedslisten ikke taler til. Og at en stærk, tværpolitisk Folkebevægelse er en styrke i de tætte afstemninger om EU's integration.

Udkastet forholder sig også til, at Enhedslisten risikerer at stjæle stemmer fra Folkebevægelsen, hvis partiet selv stiller op. Resultatet kan være, at Folkebevægelsen mister sit nuværende ene mandat til Enhedslisten.

– Vi kan risikere, at Enhedslisten og Folkebevægelsen kun får et mandat tilsammen, som går til Enhedslisten. Det forholder vi os til. En del af forslaget om at stille selvstændigt op indeholder derfor et forslag om, at vi skal søge at komme i valgforbund med Folkebevægelsen mod EU.

– Det er Folkebevægelsens egen afgørelse, om de vil indgå i et valgforbund. Men hvis vi går sammen i et valgforbund, foreslår vi, at hvis Folkebevægelsen ikke kommer i parlamentet, vil de få en procentdel af pengene fra EU-parlamentet, som svarer til de stemmer, Folkebevægelsen fik ved valget, forklarer Rune Lund.

Urafstemning til marts

Når hovedbestyrelsen i weekenden har vedtaget beslutningsgrundlaget, bliver det sendt ud til medlemmerne i midten af februar. Herefter vil der blive debatteret i afdelingerne og i medlemsbladet frem til den vejledende urafstemning i marts. Der bliver også afholdt to regionale stormøder i øst og vest i februar. Den endelige beslutning bliver taget på Enhedslistens årsmøde i pinsen.

Hovedbestyrelsen ventes at komme med en indstilling til, hvad de mener årsmødet skal beslutte.

Udver beslutningen om EU-parlamentsvalget, skal Enhedslisten også vedtage et nyt EU-delprogram, som blandt andet fastlægger Enhedslistens holdning til EU, EU-parlamentet og kampen mod EU.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. feb. 2016 - 07:30   08. feb. 2016 - 16:20

EU-modstand

ml@arbejderen.dk