Hvis det står til regeringen, skal overvågningen af danskerne udvides markant.

I næste måned ventes justitsminister Søren Pind at fremsætte et lovforslag om at genindføre den såkaldte sessionslogning – uden iøvrigt at have evalueret de tidligere erfaringer med masseovervågning.

 For at retfærdiggøre den upopulære lovgivning har regeringen trukket terrorkortet.

Fra 2007 - 2014 havde Danmark nemlig en lignende lovgivning. Den betød, at der alene i 2012 blev registreret 900 milliarder netaktiviteter her i landet. Det svarer til 144.000 pr. dansker. 

Denne lov blev afskaffet igen med den begrundelse, at myndighederne ikke mente, at de mange registreringer kunne bruges til noget.

Nu foreslår regeringen imidlertid en mere udbygget og forfinet overvågning. Vedtages loven, registreres det ikke alene hvilke hjemmesider, man besøger, men også hvor længe man er på den pågældende side, og hvad man up- og downloader på nettet.

Dermed tages endnu et skridt hen mod det totale overvågningssamfund. Overvågning og registrering  bliver stadig mere fintmasket.  Også udenlandske efterretningstjenester og private virksomheder indsamler i stort omfang oplysninger om os. Istedet for at beskytte borgerne går myndighederne i spidsen med overvågningen.

Der har været mange protester mod en genindførelse af logningsloven, men regeringen har hidtil afvist enhver kritik. For at retfærdiggøre den upopulære lovgivning har regeringen trukket terrorkortet.

Påstanden er, at overvågningen er nødvendig for at kunne bekæmpe terror og alvorlig kriminalitet. Det var grundlæggende den samme begrundelse, som man brugte for at presse danskerne til at opgive retsforbeholdet den 3. december.

Der er god grund til at protestere. Overvågningssamfundet er udviklet i en sådan grad, at det krænker befolkningens helt grundlæggende rettigheder og i øvrigt vil koste milliarder. 

Hvis man ikke har noget at skjule, så  har man ikke nogen grund til at frygte, at ens privatliv overvåges, lyder det ofte i debatten. Det svarer til at påstå, at man ikke skal bekymre sig for ytringsfriheden, hvis man ikke har noget på hjertet.