I dag er der demonstrationer i flere europæiske byer mod de danske asylstramninger, der blev vedtaget af et flertal i Folketinget i slutningen af januar.
Stramningerne vil undergrave årtiers arbejde for flygtninges rettigheder.
FN’s flygtningeorgan UNHCR
Det er flygtningebevægelsen, Welcome to Denmark, der har opfordret Europas befolkninger, til at tage til den nærmeste danske ambassade, og protestere mod Danmarks asylpolitik.
– Demonstrationerne i dag viser, at udlandet holder øje med Danmark. Det her er en opfordring til, at den danske regering lægger kræfterne i fælles europæiske løsninger i stedet for at spekulere i at udfordre konventionerne, siger Line Søgaard, talsperson for Welcome to Denmark.
Foran Christiansborg vil der blive tændt lys klokken 16 under parolen “Mød verdens flygtninge med lys – ikke mørke".
Endvidere er der planlagt demonstrationer klokken 16.30 i både Aarhus, Athen, Haag, Berlin, Stockholm og Malmö.
Welcome to Denmark opfordrer den danske regering til at ændre kurs og værne om flygtninges rettigheder i stedet for "at føre an i ræset mod bunden", skriver organisationen i en pressemeddelelse.
International kritik
Mange organisationer har kritiseret de danske asylstramninger.
>> LÆS OGSÅ: Voldsom kritik af udlændinge-stramninger
Også fra udlandet har der været stærk kritik af Danmarks asyl- og udlændingestramninger.
Ifølge FN’s flygtningeorgan UNHCR går stramningerne ikke kun til kanten af konventionerne, de er i direkte strid med dem.
UNHCR nævner i sit kritiske høringssvar til regeringen, at stramningerne vil undergrave årtiers arbejde for flygtninges rettigheder og har derfor anbefalet, at regeringen ruller dem tilbage.
>> LÆS MERE HER
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278