Mange pædagoger i private daginstitutioner arbejder uden overenskomst. 40 procent af de ansatte i private daginstitutioner på Fyn og i Sydjylland har ikke overenskomst.

>> LÆS OGSÅ: Privat pasning i vækst

Det viser en foreløbig opgørelse, som fagforbundet BUPL's to afdelinger i området har lavet.

Vi har da en frygt for, at vi kommer til at se alvorlige eksempler på social dumping, hvis området bliver ved med at vokse ­uhæmmet.
Birgitte Conradsen, BUPL

– Det har overrasket mig, at så mange har fravalgt den danske model. Forklaringen er i nogle tilfælde, at man ikke vil betale det, der står i overenskomsten, siger Jacob Kromann-Gallop til BUPL's fagblad.

Han er projektansat af BUPL Sydjylland og BUPL Fyn med henblik på at skabe overblik over de private institutioner, som ikke har overenskomst, og forsøge at forhandle én på plads.

Jacob Kromann Gallop forklarer, at det blandt andet kan være fordomme om, at man er ­bundet på hænder og fødder, når man først har indgået en overenskomst, der gør, at de private institutioner ikke ønsker at tegne overenskomst.

Vil sikre lønnen

Er man ansat i en privat vuggestue, børnehave eller SFO, har man ikke krav på en overenskomst. 

Uden overenskomst risikerer pædagogerne at blive underbetalt, få lavere pension og dårligere arbejdsforhold.

– Vi har da en frygt for, at vi kommer til at se alvorlige eksempler på social dumping, hvis området bliver ved med at vokse ­uhæmmet. Men, som det er i dag, følger mange af institutionerne jo reelt overenskomsten, og har bare ikke fået taget det sidste skridt, siger forbundet BUPL's næstformand Birgitte Conradsen til fagbladet.

For at sikre de ansattes løn- og arbejdsvilkår vil BUPL nu iværksætte en kampagne på landsplan i ­samarbejde med de lokale fagforeninger.

Målet er at få flere private institutioner til at tegne overenskomst.

– Vi har haft overenskomster på det private område igennem flere år. Men nu stiger antallet af private daginstitutioner og skolefritidsordninger i hurtigere tempo, end vi kan nå at indgå overenskomster, og derfor iværksætter vi en særlig indsats, siger Birgitte Conradsen.

Når privaten vokser

Fra 2007 til 2014 steg antallet af ­private daginstitutioner til mere end det dobbelte fra 243 til 512 institutioner. Antallet af børn, der passes i en privat daginstitution, steg i samme periode fra omkring 7000 til 18.500.

I 2005 besluttede Venstre, Dansk Folkeparti og Venstre at private skal have lov til at oprette og drive daginstitutioner, samt trække et eventuelt overskud ud af institutionerne.

I takt med at mange kommunale dagtilbud lukker, er der mange forældre, der ­opretter private forældredrevne institutioner som erstatning.

Det er godt, at forældrene er klar til at tage over, hvis deres børnehave lukker, mener BUPL's næstformand.

– Men spørgsmålet er, om der er kræfter til at drive institutionen, når initiativtagernes børn er gået ud, og børnetallet måske er lige på ­grænsen til at være stort nok. I sådan en situation er det vigtigt at have en overenskomst at holde sig til, siger Birgitte Conradsen.

Det er sagen med den udenlandske pasningskæde – Tinytots, et godt eksempel på.

Indsats nytter

Arbejderen fulgte sidste år Landsforeningen for Socialpædagogers arbejde for at få den private pasningskæde til at tegne overenskomst.

Her fik alle pædagogmedhjælpere 110 kroner i timen uanset anciennitet.

Månedslønnen var næsten 300 kroner lavere end dagpengesatsen og over 3000 kroner mindre end lønnen for en nyansat pædagogmedhjælper.

Børnepasnings-kæden endte med at indgå overenskomst efter pres fra fagforeningen og dens hovedorganisation FOA.