Filminstruktøren H. Zaman kom som 17-årig flygtning til Norge, og han fik på grund af 1990'ernes voldsomme forfølgelse af kurderne hurtigt opholdstilladelse.

Hvad kan gruppen mon bruge seks timer til i den norske hovedstad?

I sin nyeste film, "Brev til Kongen", fortæller han om en lille gruppe kurdere, der kommer på endags ekskursion til Oslo  - en lille "ferie", væk fra flygtningelejren.

Flygtningelejren ligger 30 km nord for Oslo, og her lever mange forskellige etniske folk. Mange af dem har tilbragt op mod 10 år i lejren.

Hvad kan gruppen mon bruge seks timer til i den norske hovedstad? Shoppe, gå i biografen, søge arbejde eller opsøge en kæreste. Med begrænsede økonomiske midler er der ikke så mange muligheder. Og dog.

Den gamle mand ønsker at overrække norske Kong Harald et brev med ønske om at kunne rejse hjem igen efter ti spildte år i Norge. Krigen derhjemme er at foretrække fremfor livet i flygtningelejren.

En ung kvinde fra gruppen har en plan, der gerne skulle give hende fred i sindet og hævne mordet på faderen til hendes datter.

En 16-årig dreng har via FaceBook arrangeret et stævnemøde med en norsk pige under udflugten. Hun er ikke som ønsket, så han afviser og fornærmer hende. 

En tidligere karateekspert forsøger at finde arbejde men ydmyges af de bedrevidende nordmænd. Han genvinder i egne øjne sin ære ved at banke en hoven bagermester, der nægter at udlevere forfalden løn til en ung mand. 

Handlingen springer frem og tilbage mellem de seks hovedpersoner. Flere af dem taler norsk efter flere år i venteposition, hvor de har måttet leve med dårligt betalt arbejde, daglige ydmygelser og luskede  arbejdsgivere.

Det er ikke det mest positive indtryk, man får af "det åh, så gæstfrie Norges indbyggere". Instruktøren viser humoristisk, hvordan de fremmede ser på politiet: Det betyder intet at blive arresteret, for betjentene er flinke og høflige og ikke som de effektive betjente i Tyrkiet, der gennembanker èn for det mindste.

"Brev til Kongen" er med den aktuelle flygtningesituation meget relevant, idet den sætter spørgsmål ved den rige verdens måde at hjælpe på, og på vores manglende forståelse for de mange forskellige folks kultur og værdinormer.