I dag starter Enhedslisten sin urafstemning om, hvorvidt partiet skal stille op til næste EU-parlamentsvalg i stedet for at støtte Folkebevægelsen mod EU. 

Folketingsmedlem Pelle Dragsted er blandt de mange ledende Enhedslistefolk, der håber på et ja til selvstændig opstilling. Allerede dagen efter det sidste parlamentsvalg i 2014 kaldte Pelle Dragsted det for en monumental fejl, at Enhedslisten ikke stillede op.

I den praktiske politik i Parlamentet vil forskellen nok ikke være så stor i forhold til den politik, som Folkebevægelsen fører.

I dag som dengang er det vigtigste argument for Pelle Dragsted, at der er brug for en klar venstreorienteret EU-modstand.

– EU har altid været kapitalens projekt, men de senere år er EU's politik blevet mere entydig nyliberalistisk og højreorienteret. Der sker en detailregulering af finanspolitikken og landene tvinges til at gennemføre nedskæringspolitikken. Diskussionen om EU kører mere på en højre-venstre akse end tidligere tiders selvstændighedsakse, siger Pelle Dragsted.

– Der er brug for et klart venstreorienteret parti på stemmesedlen. Den rolle kan Folkebevægelsen som tværpolitisk bevægelse ikke spille. 

Hvad vil Enhedslisten gøre i Parlamentet, som Folkebevægelsen ikke gør i dag? Folkebevægelsen er jo for eksempel meget aktiv i kampen mod nedskæringspolitikken og EU's styring af finanspolitikken i de enkelte lande?

– I den praktiske politik i Parlamentet vil forskellen nok ikke være så stor, erkender Pelle Dragsted.

Fælles kampagner

Han ser den helt afgørende gevinst i muligheden for at komme til at arbejde tættere sammen med EU-kritiske bevægelser og partier som Syriza fra Grækenland, Podemos fra Spanien og Die Linke fra Tyskland og opbygge en fælles modstandsbevægelse på tværs af landegrænsene.

– Vi vil kunne lave europæiske venstrefløjskampagner for fælles offensive krav.

Hvorfor skal det være et venstrefløjsprojekt, kunne Folkebevægelsen ikke være med i den slags kampagner?

– Nej, for Folkebevægelsen sidder ikke i Folketinget og har ikke tillidsposter ude på arbejdspladserne, som Enhedslisten har. Vi ville kunne løfte den nationale del af en sådan europæisk kampagne, forklarer Pelle Dragsted.

Vi kan sagtens samarbejde med kræfter, der arbejder for at reformere EU indefra.

Hverken Syriza, Podemos og Die Linke går ind for udmeldelse af EU og alle støtter også euroen. 

– Vi kan sagtens samarbejde med kræfter, der arbejder for at reformere EU. Sammen kan vi slås mod EU's nedskæringspolitik, mod oprustning og så videre. I øvrigt mener jeg, at den europæiske venstrefløj rykker i Enhedslistens retning i sine analyser af EU.

Enhedslisten har som erklæret krav, at Danmark skal ud af EU.

– Det er vigtigt at fastholde det krav og have det som en del af arsenalet. Men vi vil ikke vinde ved at føre en offensiv kampagne her og nu for udmeldelse. Selvom EU-kritikken er voksende i Danmark, er det kun et mindretal der støtter dansk udmeldelse, siger Pelle Dragsted.

Ø-vælgere stemmer SF

Når han støtter Enhedslistens selvstændige opstilling, er det også fordi kun omkring halvdelen af Enhedslistens vælgere stemte på Folkebevægelsen ved sidste valg til EU-parlamentet. 

– Folkebevægelsen tabte vigtige venstreorienterede valgkredse på for eksempel Nørrebro til SF.

Men så er de vælgere vel ikke EU-modstandere, når de stemmer på tilhængerpartiet SF?

– Den der tilgang, om man er EU-tilhænger eller modstander, tror jeg kun en lille snæver kreds har. Mange tænker, når de står i stemmeboksen, og ikke kan finde Enhedslisten på stemmesedlen, at så er SF det næstmest venstreorienterede. 

Kan en del af problemet være, at Enhedslisten ikke har været gode nok til at gøre kampen mod EU til en del af sit daglige politiske arbejde?

– Nej, jeg synes, at vi gør, hvad vi kan. Vi sætter for eksempel fokus på handelsaftalen TTIP og på social dumping. 

Hvornår har Enhedslisten sidst udgivet en flyer om EU, når der ikke lige var EU-valg eller afstemning?

– Vi er i gang med at lave materiale om TTiP, siger Pelle Dragsted og henviser til, at partiet gjorde det samme i forbindelse med Amsterdam-traktaten i 1997 og Lissabon-traktaten i 2007.

– Men selvfølgelig kan en enkeltsagsbevægelse som Folkebevægelsen noget, som et parti ikke kan, fordi de hele tiden har fokus på sagen. 

Pelle Dragsted mener ikke, at Folkebevægelsen i dag formår at tiltrække vælgere fra de borgerlige partier. Han vurderer, at de i stedet stemmer på Dansk Folkeparti eller Liberal Alliance. 

– Selv hvis Enhedslisten ikke stiller op, er der ingen garanti for at Folkebevægelsen får et mandat ved næste valg. Men jeg tror, at både Enhedslisten og Folkebevægelsen kan blive valgt. Hvis det ender med, at Enhedslisten kommer ind og Folkebevægelsen ikke gør, har vi lovet at sikre Folkebevægelsen en vis økonomi. Det synes jeg er et fint tilbud, som egentlig burde gå begge veje.