Det er en styrket Folkebevægelsen mod EU, der i denne weekend tager hul på to dages landsmøde.

Den tværpolitiske nej-organisation har siden sidste EU-parlamentsvalg fået 1200 nye medlemmer, og det kan mærkes på landsmødet, som bliver det største i mange år. 

Folke-bevægelsen er vokset og står styrket med flere nye komitéer og flere aktive komitéer og nye medlemmer.
Lave Knud Broch, Folkebevægelsen mod EU

200 af de nye medlemmer kom til under folkeafstemningen om EU's overnationale politi- og retssamarbejde i december sidste år, hvor 53,1 procent af danskerne stemte nej til at afskaffe det danske retsforbehold.

>> Læs mere om Folkebevægelsen mod EU's landsmøde her

Flere aktive skal forsvare nej'et

Der er lagt op til et festligt landsmøde.

– Vi skal fejre det flotte nej og fejre, at det er en styrket bevægelse, der mødes, siger Folkebevægelsen mod EU's kampagnekoordinator, Lave Knud Broch, til Arbejderen.

– Folkeafstemningen har betydet, at Folkebevægelsen er vokset og nu står med flere nye komitéer og flere aktive komitéer og nye medlemmer. Det skal vi udnytte, og vi skal have en debat af, hvordan vi kan sikre et fortsat højt aktivitetsniveau, 

På landsmødet skal Folkebevægelsen vælge ny landsledelse. Flere af de nye aktive medlemmer stiller op.

Landsmødet skal også vedtage en arbejdsplan for det kommende år. Udover at søsætte en underskriftsindsamling for at få en folkeafstemning om det danske EU-medlemsskab vil de aktive EU-modstandere sætte fokus på TTiP-handelsaftalen mellem EU og USA. 

Endelig vil bevægelsen sætte fokus på hele flygtningesituationen i Europa. Det skal konkret ske ved at gøre opmærksom på, hvordan EU-landene sælger våben og hvordan EU's handelspolitik fører til øget global ulighed. Samtidig har EU indført et Fort Europa, der forsøger at holde asylansøgere ude af Europa.

Vigtig britisk afstemning

Danskernes nej til EU's overnationale politi- og retspolitik skal forsvares, så ja-politikerne ikke indlemmer Danmark i EU's overnationale retspolitik bag lukkede døre.

– Vi går til landsmøde i en virkelig spændende politisk situation: Danmark har stemt nej til at afgive suverænitet på rets- og politiområdet. Og så skal Storbritannien den 23. juni stemme om deres EU-medlemsskab, siger Lave Knud Broch.

Han håber på, at Folkebevægelsen mod EU kan sætte gang i en offentlig debat om, hvordan EU har udviklet sig siden Danmark blev medlem.

– EU har udviklet sig massivt, siden vi sagde ja i 1972. Vi er kun blevet spurgt om traktatændringer, men ikke om selve medlemsskabet. Siden da er sket mange ændringer, og EU har fået mere magt. Derfor er det helt legitimt, at danskerne bliver spurgt igen. Omkring halvdelen af dansk lovgivning stammer fra EU.

– Og 90 procent af lovgivningen fra EU bliver aldrig debatteret i folketingssalen. Folkebevægelsen har altid advaret om, at EU ville udvikle sig til en stadigt snævrere Union. Nu er vi nået dertil. Undersøgelselser viser, at EU's indflydelse når langt ud i både kommuner og regioner. Cirka halvdelen af dagsordenerne i kommunalbestyrelserne omhandler punkter, der er påvirket af EU, lyder det fra Lave Knud Broch.

På landsmødet er der også inviteret gæster fra ind- og udland. Blandt andet deltager det britiske Labour-medlem og medlem af Underhusets Europaudvalg, Kelvin Hopkins, der er aktiv i den britiske nej-kampagne.