23 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

1050 soldater kan sendes til Syrien

Dansk militær er klar til krig

1050 soldater kan sendes til Syrien

På fredag skal Folketinget tage stilling til at sende yderligere 230 mand samt syv kampfly og et transportfly i krig i Irak og Syrien. Hvis der er behov for at sende mere, melder det danske militær sig klar.

Med 45 dages varsel kan 1050 danske soldater sendes til Syrien, lyder Forsvarskommandoens tilbud til politikerne.
FOTO: Forsvarsgalleriet
1 af 1

Dansk militær er klar til at sende 1050 danske soldater til Syrien eller Irak med 45 dages varsel. Det fremgår af Forsvarskommandoens militærfaglige vurdering, som Arbejderen har fået aktindsigt i.

Forsvarskommandoen understreger, at et øget dansk militært engagement vil kræve et "direkte samarbejde med USA".

En militærfaglig vurdering er en oversigt over, hvilke bidrag (soldater, kampfly m.m.) hæren, søværnet og flyvevåbnet kan stille med, hvor lang tid det vil tage, og hvad det koster.

Det er forsvarsministeren, der har bedt Forsvarskommandoen aflevere en militærfaglig vurdering forud for beslutningen i Folketinget på fredag om "udsendelse af yderligere danske militære bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL i Irak og Syrien", som der står i beslutningsforslaget fremsat af udenrigsminister Kristian Jensen.

Ingen landtropper nu

Ifølge beslutningsforslaget lægger regeringen op til at sende syv F-16 kampfly og et C-130J transportfly samt op til 170 personer, blandt andet teknikere, logistikere, sikringsbidrag samt forbindelses- og stabsofficerer. Derudover sendes specialoperationsstyrker, som vil bestå af op til 60 personer. 

>> LÆS OGSÅ: Danmark bliver del af ulovlig krig i Syrien

I forvejen har Danmark 170 mand i Irak og en radar, der overvåger luftrummet i Irak og det østlige Syrien.

I øjeblikket er politikerne ikke klar til at sende egentlige landtropper til Syrien, men "regeringen vil løbende vurdere det danske bidrags sammensætning med henblik på at sikre en effektiv opgaveløsning. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt at justere eller forlænge bidraget væsentligt... vil regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn herom eller om nødvendigt på ny forelægge sagen for Folketinget".

Aktindsigten i den militærfaglige vurdering viser, at hvis det skulle blive aktuelt, melder dansk militær sig klar til på kort tid, at sende helt almindelige danske kamptropper.

Det var terrorangrebet i  Paris i november sidste år, der gav regeringen anledning til at sætte gang i de første konkrete forberedelser af at udvide det danske militære bidrag til også at omfatte Syrien. 

"I forlængelse af weekendens hændelser i Paris og de efterfølgende politiske drøftelser, er der ønsket en kort orientering om de mulige danske bidrag til Operation Inherent Resolve", skriver Forsvarsministeriets chef for internationale operationer til Forsvarskommandoen i en mail den 17. november 2015.

Forsvarskommandoen får en frist på mindre end 24 timer til at komme et svar.

Ekstraregninger for millioner

Næste dag mailer Forsvarskommandoen en fem sider lang oversigt til Forsvarsministeriet over, hvad dansk militær kan stille med, og hvor hurtigt det kan ske.

Udover kampsoldater, kan dansk militær også stille med kampfly, helikoptere, transportfly og specialstyrker.

Et års udsendelse af transporthelikoptere ventes at koste 90 millioner kroner i meromkostninger. Hertil skal lægges 30 millioner for at få helikopterne ud og hjem.

Et års udsendelse af kampfly ventes at koste 276 millioner kroner i meromkostninger - inklusive ammunition. Hertil skal lægges 30 millioner kroner for at få flyene ud og hjem. Hvis kampflyene skal udsendes igen, vil der være brug for 12-14 omskolinger, der koster op mod 110 millioner kroner.

Herudover kan Danmark udsende et transportfly med ti dages varsel. Det vil koste cirka 80 millioner kroner i meromkostninger for et års udsendelse. 

Militæret kan også sende 120 specialstyrker afsted med ti dages varsel. Det vil koste cirka 140 millioner kroner i ekstraomkostninger for et år.

Intet samarbejde med Syrien

Forsvarskommandoen (FKO) sender den 23. november et uddybende svar til Forsvarsministeriet. FKO understreger blandt andet, at et øget dansk militært engagement vil kræve et "direkte samarbejde med USA" og en "intensiveret, fokuseret og bilateral dialog med USA".

Derimod nævnes der intet om samarbejde med hverken de syriske myndigheder, regering, militær eller efterretningstjenester.

Det er stik imod henstillingen fra Syriens FN-ambassadør, Bashar Ja'afari, der i FN to måneder forinden har advaret de lande, der ønsker at bekæmpe IS, mod at begynde at bombe og indsætte soldater i Syrien. I sit brev til FN's Sikkerhedsråd gør Syriens FN-ambassadør det klart, at hvis man vil bekæmpe terrorisme på syrisk grund, kræver det tæt samarbejde og koordering med den syriske regering.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. apr. 2016 - 05:30   18. apr. 2016 - 12:26

Danmark i krig

ml@arbejderen.dk
Danmark i krig i Syrien og Irak
  • Den 19. april 2016 vedtog Folketinget et beslutningsforslag fra udenrigsminister Kristian Jensen om "udsendelse af yderligere danske militære bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL i Irak og Syrien".

  • Regeringen vil styrke det danske bidrag i seks måneder med syv F-16 kampfly (heraf tre i reserve) og 110 personer (teknikere, logistikere m.fl.) samt et C-130J transportfly og 60 personer. Hertil kommer specialoperationsstyrker på op til 60 personer som udsendes uden hjemtagelsesdato.

  • I forvejen har Danmark 170 mand i Irak og en radar, der overvåger luftrummet i Irak og det østlige Syrien.

  • Samtlige danske militære bidrag skal kunne indsættes i både Irak og Syrien. Det vil være første gang, Danmark kaster bomber i Syrien.

  • Den militære intervention sker uden et FN-mandat, og uden at den syriske regering har godkendt, at Danmark sender bomber og soldater til Syrien.

  • Forslaget bliver bakket op af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale og Konservative. Enhedslisten, SF og Alternativet er imod.

  • Læs alle artikler om emnet på Arbejderens temaside.

  • Foto: Morten Hausborg/HOK