"Eddie The Eagle" er historien om den unge britiske knægt, Eddie Edwards, som så inderligt ønskede at komme med som deltagende i De Olympiske Vinter Lege i 1988. Han får blot konstant at vide, at han ikke er god nok til OL.

Faderen så hellere Eddie følge sin egen fodsport og blive murer. 

Trods den store modgang giver Eddie ikke op og efter mange ihærdige og hårde forsøg med flere forskellige sportsgrene, beslutter han sig for at gå efter vinter OL. Skihop bliver den endelige sport valget  falder på.

Eddie får moderens konstante opbakning i det lille arbejderklasse hjem, mens faderen så ham hellere følge sin egen fodsport og blive murer. 

Eddie drager i 1988 afsted uden plan eller penge til en stor skilejr i Tyskland. Her møder han den ældre og alkoholiserede amerikanske eks-skihopper Bronson Peary.

For karikeret

Træneren spilles af Hugh Jackman, som modigt beslutter at træne den unge naive knægt op til vinter OL i Calgary, Canada. Men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, og han er ikke ligefrem typen, som den britiske olympiske komite ønsker skal repræsentere England. 

Rollen som Eddie spilles ihærdigt af det unge britiske talent, Taron Egerton, der sidste år fik sit gennembrud i "Kings Men - Secret Service".

Eddie spilles kejtet, kluntet og klodset, men det bliver dog bliver en kende for falsk og karikeret. Filmen bygger, som så mange andre for tiden, på en sand historie og er baseret på den mest berømte og nok største ski-hopper i britisk historie. Eddie "The Eagle" Edwards. 

Aldrig tæt på karaktererne

Tættere på karakteren og ind bagved kommer vi desværre aldrig helt, og det er synd. Men filmen formår i sidste del alligevel at balancere mellem håb, humor og spænding. 

Jackman giver som træneren en god sidekarakter til den noget kæmpende Egerton, der til tider har svært ved at finde det rette ansigtsudtryk og grimasse, der passer. 

Ørnen overrasker 

Filmen kan hele vejen igennem betragtes som værende noget middelmådig, ligesom flere af filmens scener og sekvenser, slet ikke fungerer og helt kan undværes. Men til sidst, henimod afgørelsen og filmens slutning, formår "Eddie The Eagle" alligevel at overraske.

Det trækker filmen en enkelt stjerne opad. Netop fordi, at på de afgørende hop sidder vi og føler med Eddie, og ens hjerte pumper afsted i gevaldig fart af spænding. Man holder vejret, indtil Eddie igen står usikkert, men dog på jorden.