- Se, det er min gudsøn, Stefan Pasborg – og Annisette skal I nok få at se senere, drillede Alex Riel og satte sig til trommerne. Således bød han sit publikum velkommen til en koncert i Rytmisk Sal i Århus Musikhus. En koncert fyldt med fantastisk trommemusik fra Riel og Pasborgs univers.
Selv om Annisette var noget rusten i stemmen denne aften, var budskaberne ganske klare.
Alex Riel og Stefan Pasborg spillede ud mod hinanden og med hinanden og solo i de første 15 minutter af koncerten, så man var fuldstændig revet med. Jo, gudsønnen har fået en god musikalsk opdragelse af sin gudfar. Hos begge er der stort talent at spore, og deres gensidige inspiration er ikke til at komme uden om.
Trommerne i front
Selvom der var to veludbyggede trommesæt på scenen, hvor der ikke tale om larm men hamrende dygtigt slagtøjs-talent. Med sådan en opstart fik en eventuel utålmodig ventetid efter Annisette ikke megen plads at gro i.
Alex Riel havde to trumfer mere i ærmet, Jeppe Tuxen, der vred en totalt fed klang ud af det gamle Hammond B3-orgel med støttepiller, og guitaristen Niclas Knudsen på guitar. Så nu var Alex Riel sammen med tre fra Ibrahim Electrics. Trommerne var dog stadig i front. Man var lidt i den omvendte verden, hvor trommerne er variationen til guitarens spil.
Rusten stemme med klare budskaber
Alex Riel, der sidste år fyldte 70 år, var stolt af at kunne præsentere Annisette. De to har rejst sammen i musikken lige siden 1967 og deraf mange af årene i Savage Rose. Derfor måtte de også bare spille ”Byen vågner” fra Dødens Triumf, her akkompagnieret af to trommesæt. Det kunne Koppels musik sagtens rumme.
Selv om Annisette var noget rusten i stemmen denne aften, var budskaberne ganske klare. Sangene fik adresser til de mange, der må sidde i skyggen og række hånden frem. Annisette mindede os lige om de hjemløse og flygtningene, der må bo i papkasser foran de store bankers paladser.
Hvis ikke vort liv skal forsvinde
De fem på scenen tog publikum med videre på rejser i sangene fra Savage Rose: Dear Little Mother, Mr.World og What do you do now, der fik disse ord med på vejen Fra Annisette om Danmarks deltagelse i krig: ”… vi sendte bombeflyene afsted og mennesker måtte flygte med små børn, til grænser der aldrig åbner. Det er som om vores eget liv forsvinder et sted hen…”
Det er i mere end en forstand, at man kan sige om trommeslageren Alex Riel, at han giver sit musikalske univers og sin erfaring videre til de næste generationer.