Helle Nielsens digtsamling, "Spor i Natten", bør læses og gerne citeres ved enhver lejlighed, hvor folket kræver sin ret. Om Helle Nielsen skriver murersvend, debattør og forfatter Anton Nielsen i forordet: 

...bør læses og gerne citeres ved enhver lejlighed, hvor folket kræver sin ret...

Hun er ubetinget på de svages, de forfulgtes – og de kæmpende folks side. Hun er kommunist, det kan og skal ikke skjules. Tværtimod tjener det hende til ære, og det er det, der giver hende styrken til at skrive, som hun gør med hjerte og hjerne.

Hvor har han ret. Helle Nielsen har i sin digtsamling på 60 sider formået at få tingene sat i sin rette sammenhæng. Hun har været på en række rejser med Horserød-Stutthof Foreningen og Foreningen De Spaniensfrivilliges Venner, og ved de forskellige mindesmærker og KZ-lejre har hun skrevet nogle meget stærke digte i forbindelse med sine indtryk fra besøget.

Hun har en klar linje i sine digte fra fortidens nazistiske forbrydelser til monopolkapitalismens daglige undertrykkelse og løgnagtighed overfor det arbejdende folk.

Efter Carl Scharnberg har vi ikke haft en forfatter, der så klart og utvetydigt giver udtryk for tidens undertrykkende, liberalistiske samfund.

Men Helle Nielsen har også et stort hjerte af barmhjertighed og fortids sukken. I digtet "Verden Venter" skriver hun i starten:

 

Vi opdrog jer til blomsterbørn 

Smukke kloge og følsomme

Vi opdrog jer til åbenhed

Mod fordomme og racisme.

Vi opdrog jer med en kærlighed til livet,

Som vi kendte fra dem, der havde opdraget os.

Vi opdrog jer til at bære disse værdier,

Vi opdrog jer til at være mennesker

Sammen med andre mennesker.