På stolene sidder repræsentanter fra regering, fagbevægelse og arbejdsgivere. Bordet er dækket med udfordringer og modstridende interesser. Trepartsforhandlingernes anden halvleg er skudt i gang.

En trepartsaftale skal holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer og give et positivt bidrag til den samlede beskæftigelse.
Regeringens kommissorie.

I denne omgang skal parterne blive enige om, hvordan virksomhederne sikres flere og bedre uddannede arbejdere, herunder hvordan der sikres flere praktikpladser til unge på landets erhvervsskoler.

Eller som det hedder i regeringens kommissorie: Fortsætter forhandlingerne nu "med henblik på at sikre tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser til unge."

Sikring af arbejdskraft

Det første af de tre temaer, kommissoriet beskæftiger sig med, er sikring af "virksomhedernes adgang til arbejdskraft", som skal opnås ved at sørge for, at arbejdsløse "er parate til at tage de job, der er, ved at være både fagligt og geografisk mobile."

Opgaven er altså her at disciplinere danskerne til at søge job langt væk hjemmefra eller i et helt andet fag end det, de er uddannet til at varetage, hvis det er det, virksomhederne har brug for.

Derudover skal parterne finde ud af, hvordan jobcentre og A-kasser bliver klogere på, hvad det er, virksomhederne har brug for, så de kan "understøtte, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft."

Flere praktikpladser

Under det næste tema i kommissoriet, er det virksomhedernes tur til at levere. Skal der rettes op på den høje frafaldsprocent på erhvervsskolerne, og skal man få held til at få flere unge til at vælge en karriere som faglært, kræver det nemlig, at der "sker en målrettet indsats i virksomhederne for at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser."

Regeringen og arbejdsmarkedets parter skal derfor drøfte, om man kan love de unge en "praktikpladsgaranti, så elever, der påbegynder en relevant erhvervsuddannelse, i høj grad har sikkerhed for at kunne gennemføre deres praktiktid i en virksomhed."

I den sammenhæng skal det også drøftes, hvordan det kan sikres, at de enkelte virksomheder har "et mærkbart økonomisk incitament til at tage deres del af ansvaret". 

Det er dog ikke alene arbejdsgiverne, der skal gøre noget for at løse manglen på praktikpladser. Også eleverne skal stramme sig mere an for at komme i praktik på en arbejdsplads. Parterne skal derfor også se på, om det er muligt at stramme kravene til elevernes praktikpladssøgning, samt overveje om skolerne kan være mere opsøgende overfor virksomhederne.

Voksen- og efteruddannelse

Tredie og sidste tema for forhandlingerne er uddannelse af den voksne arbejdsstyrke. Her er målet at sikre en "løbende opkvalificering af arbejdsstyrken", så at voksen- og efteruddannelsesindsatsen løbende bliver tilpasset arbejdsgivernes behov.

Regeringen, fagtoppen og arbejdsgiverne skal derfor "drøfte rammerne for et analysearbejde om, hvordan der inden for de eksisterende økonomiske rammer kan skabes et udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der er mere fokuseret, målrettet virksomhedernes efterspørgsel."

Voksen- og efteruddannelsestilbudene skal altså være mere fleksible og sikre "en produktiv og velkvalificeret arbejdsstyrke", som lever op til virksomhedernes skiftende behov. Vel at mærke uden at tilføre voksen- og efteruddannelsessystemet én eneste krone mere, end de får i dag.

Forpligtende aftale

Forhandlingerne skal munde ud i et forpligtende slutdokument. Kræver den endelige aftale en eller flere lovændringer, skal Venstre-regeringen efterfølgende samle et flertal blandt Folketingets øvrige partier.

Målet er, at der skal ligge en endelig aftale, inden overenskomstforhandlingerne for det private arbejdsmarked startes op i slutningen af 2016.

Sidst men ikke mindst understreges det i kommissoriet, at en "trepartsaftale skal holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer", og at den "skal give et positivt bidrag til den samlede beskæftigelse" vurderet "på baggrund af Finansministeriets regneprincipper."