Hovedstaden
Bag de rødlakerede døre
rådner
vin og kød
På øde vej
ligger lig
Folk
der frøs ihjel
En hårsbredde skiller
overflod
fra dybeste armod
Denne sælsomme
modsætning
fylder mig
med navnløs smerte
Digtet, Hovedstaden, er fra en af Kinas største digtere Du Fu (712-770), og er oversat af Arne Herløv Petersen fra kinesisk. Arne Herløv Petersen skriver om det at oversætte: "At oversætte er altid at give afkald, og det gælder i højere grad for kinesiske digte end for de fleste andre oversættelser."
At oversætte er altid at give afkald.
Arne Herløv Petersen refererer i sine kommentarer om digtene og oversættelserne blandt andet fra Georg Johannessens bog om Tu Fu (Pax 1968): Natos norske aviser kommer ut hver dag. I en fornuftig verden ville det vel være omvendt: Tu Fu ble trykt hver dag mens Verdens Gang bare fikk kome ut med 1200 års mellemrom.
Dette humanistiske synspunkt om verdens gang er nok karakteristisk for Arne Herløv Petersens meget omfattende produktion både som oversætter, digter, romanforfatter og skribent. Som nittenårig udgiver han sin første digtsamling "Digte" (1962) og året efter sin første roman "Morgensol og glasskår" (1963).
I 70'erne blev Arne Herløv Petersen for alvor kendt som forfatter med et progressivt klassesyn og engagement i romanerne "Lysets hastighed min styrke" (1973) og "Imod fremtids fjerne mål" (1975). I 2015 udkom digtsamlingen "Perronens længsel efter luftskibe" og sidst novellesamlingen "Krill" fra 2016.
Det humanistiske islæt
I "Genklang" genlyder det humanistiske islæt over hele linjen i de knudepunkter i kulturhistorien, som Arne Herløv Petersen har udvalgt. Såvel blandt de kinesiske digtere fra det 7. og 8. århundrede, de engelske romantikere, Shelley og Keats, samt i tekster af James Joyce og den svenske modernist Dan Andersson og digte af Bert Brecht, som "Sangen om klassefjenden". Desuden er bogen forsynet med informative noter og det spændende essay til slut om det at oversætte.
Man må sige, at Arne Herløv Petersen med sine oversatte yndlingsdigte i den fine lommebog "Genklang" forener det udtryk, som man fornemmer han står for i sit lange kunstneriske virke: Vekselvirkningen mellem at være eksistentiel digter på fuldtid, at leve fuldt og helt i kærlighed til det digteriske univers - og på den anden side det samtidigt at stå skarpt - i en holdning til den humanistiske livsanskuelse.