Operaen De Syv Dødssynder af den tyske kommunistiske dramatiker og digter Bertolt Brecht blev opført første gang i Danmark på Det Kgl. Teater i København i oktober 1936. Men stykket spillede kun to gange. Teatret kom nemlig ind i en voldsom borgerlig pressestorm, hvor de blev beskyldt for at spille kommunistiske propagandastykker. Også den danske ambassadør i Berlin kom ud for tysk pres, forlyder det. Teaterledelsen aflyste i hvert fald flere opførelser. 

Efterlysning: En Bertolt Brecht version 2 i spritny, opdateret og glødende revolutionær udgave! 

Nu 80 år efter går operaen over hele verden med jævne mellemrum. I torsdags blev teaterkoncerten "Brecht og Dødssynderne" så opført af Copenhagen Chamber Performance i Krudttønden i København. Her er Brechts Svendborg-digte flettet ind i "De Syv Dødssynder" i en vellykket forestilling med fokus på synderne "hovmod, griskhed, utugt, misundelse, frådseri, vrede og dovenskab".

De syv dødssynder var i Brechts optik en klar beskrivelse af selve det kapitalistiske system.

Huset i Louisiana

Vi følger søstrene Anna I og II, der drager af sted til de store amerikanske byer for at tjene penge til det familiehus, der skal bygges i Louisiana. Hvad er værd at opgive for at opnå et bedre liv og for hvilken pris mister man sin integritet undervejs?

Egentlig ville Brecht, der døde for 60 år siden, nok have frabedt sig, at hans værker blev opført 80 år efter, idet han som kommunist mente, at teater skal være nutidig og aktuel og brugbar i klassekampen. Formerne og indholdet bliver nemlig hurtigt forældede og støvede. Men det overraskede sikkert mange tilskuere til premieren på "Brecht og Dødssynderne", at indholdet stadig er så voldsomt aktuelt i forhold til dagens lurende krigsfare, fascisme og fremmedhad.

Men formerne? Hvor ville det dog være forfriskende, at vi fik opdateret tyskerens geniale teaterform til en slags Bertolt Brecht version 2 i en spritny, opdateret og glødende revolutionær udgave! 

Den fjerde væg

Holdet bag "Brecht og Dødssynderne" skal have ros for at vælge Brecht. De har øje for, at der især i hans "Svendborg Digte" fra 1933-1939 nemt kan drages parallel til vor tid, hvor flugt og krige fylder rigtig meget i verden.

De udnyttede Brechts illusionsbrydende virkemidler ved for eksempel at placere en fortæller blandt publikum, så den fjerde, usynlige, væg mellem scenen og tilskuerrummet blev brudt. Dét ødelagde effektivt den traditionelle rolle, som vi tilskuere plejer at blive placeret i, hvor vi passivt iagttager optrædende på scenen.

Men de 55 minutter var for lidt til helt at udfolde Brechts fortællende dramaform og spillestil, der søger at fremkalde en "Verfremdungseffekt",  fremmedgørende virkning, hvor formålet er, at få tilskuerne til at betragte forestillingen med kritiske øjne og aktivere dem til selvstændig stillingtagen. 

Aftenens højdepunkt var helt afgjort den bosniskfødte sopran Radmila Rajic, som den centrale figur, Anna. Stor udstråling.

Men også tenoren Jakob Knudsen Pedersen brændte kraftigt igennem i koret.

Tak for det.