Rådet for Socialt Udsatte kommer med en skarp kritik af regeringens kontanthjælpsloft i sin sociale årsrapport, der udkom i slutningen af maj.

Det er en dybt foruroligende udvikling, vi kan se frem til de kommende år.
Jann Sjursen

Kontanthjælpsloftet, der træder i kraft den 1. oktober i år, vil i lighed med tidligere reformer øge antallet af fattige og hjemløse, konstaterer rådet, der har til opgave at fungere som talerør for socialt udsatte.

Rådet ser indførelsen af kontanthjælpsloftet som den forløbige kulmination på den række af politiske reformer, der er blevet gennemført siden 2012 af for eksempel førtidspension, fleksjob og kontanthjælp.

"Fællesnævneren for reformerne er, at de alle – selvom de er indgået af forskellige politiske flertal – er udtryk for, at der hersker en bred politisk forbrødring omkring begrebet nødvendighedens politik", står der i årsrapporten. 

Skal spare penge

Rådet henviser til, at alle reformerne har besparelser som det væsentligste sigte, men gennemføres under dække af, at det vil få flere mennesker på overførselsindkomster i arbejde. 

I forhold til kontanthjælpsloftet må regeringen selv erkende, at kun 700 af de mere end 30.000, der vil blive fattigere på grund af loftet, forventes at komme i arbejde. 

– For mange af de resterende godt 29.000 kontanthjælpsmodtagere vil loftet føre til forarmelse og flere vil havne i hjemløshed. Det er dybt kritisabelt, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Han mener, at kontanthjælpsloftet dermed kommer til at forstærke en udvikling, der er sat i gang af de reformer, der blev indført under Thorning-regeringen. I 2014 lød vurderingen fra daværende økonomiminister Margrethe Vestager, at Thorning-regeringens reformer ville øge antallet af fattige med 10.700, når de var fuldt indfasede.

– Det er en dybt foruroligende udvikling, vi kan se frem til de kommende år på grund af de forskellige reformer, siger Jann Sjursen.

Kolliderer med FN-mål

Han beklager dybt, at vi fremover kommer til at savne dokumentation for udviklingen i antallet af fattige, fordi Venstre-regeringen har afskaffet den fattigdomsgrænse og den årlige fattigdomsrapport, der blev indført af den tidligere regering. 

"Det skete endda samtidig med, at FN præsenterede 17 verdensmål, hvoraf udryddelse af fattigdom er et af målene. Et mål, som Danmark er forpligtet på at følge op på nationalt", står der i årsrapporten.

I forhold til udviklingen i antallet af hjemløse, kan det følges gennem SFI's hjemløsetællinger hvert andet år. Antallet af hjemløse blev sidst målt i 2015. Det har været stigende siden 2009.

De sidste par år har kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014, været med til at øge antallet af hjemløse, vurderer Rådet for Socialt Udsatte. 

Tidligere år har stigningen været størst blandt de helt unge mellem 18 og 25 år, men i hjemløsetællingen fra 2015 sås stigningen især blandt de 25-29-årige. Denne gruppe fik med kontanthjælpsreformen nedsat sin kontanthjælp til den særligt lave ungeydelse på SU-niveau.

Det stigende antal hjemløse hænger sammen med, at der er blevet langt færre billige boligere, der kan betales med de laveste kontanthjælpssatser. En rapport fra Rigsrevisionen viser, at antallet af boliger med en husleje under 3000 kroner om måneden er blevet mere end halveret fra 241.591 i 2007 til 108.944 i 2013. Et fald på 55 procent. 

Anbefalinger

Rådet for Socialt Udsatte har en række anbefalinger til regeringen i forhold til at sikre, at fattige ikke ryger på gaden, fordi de ikke har råd til at betale husleje.

Rådet foreslår blandt andet, at boligstøtten kun kan sænkes som en konsekvens af kontanthjælpslofttet, hvis kommunen kan give tilbud om en bolig med billigere husleje. Og at der gennemføres lovændringer, der gør det muligt for kommunerne at opkøbe ejendomme og leje dem ud til udsatte borgere samt give et midlertidigt huslejetilskud til hjemløse og andre udsatte.

Rådet lover, at det de kommende år vil følge udviklingen omkring de sociale reformer meget tæt.