14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

29 organisationer går sammen i kampen for bedre psykiatri

PsykiatriAlliancen er dannet

29 organisationer går sammen i kampen for bedre psykiatri

PsykiatriAlliancen vil arbejde for bedre forebyggelse af psykisk sygdom, flere forskningspenge til området, nedbringelse af den store overdødelighed for psykisk syge og flere penge til psykiatrien.

Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening.
FOTO: Claus Bjørn Larsen
1 af 1

29 organisationer, der arbejder med psykiatriområdet, er gået sammen i PsykiatriAlliancen, der vil arbejde for bedre forhold i psykiatrien. 

Der er behov for en stærkere, samlet stemme fra de mange, der arbejder for bedre løsninger for borgere med psykiske lidelser.
Eva Secher Mathiasen, Dansk Psykolog Forening

Med i alliancen er både fagforeninger, medicinske selskaber og patientforeninger. Blandt medlemmerne er for eksempel SIND, Psykiatrifonden, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Sygeplejeråd, FOA og ADHD foreningen. Flere organisationer overvejer at tilslutte sig alliancen.

– Der er behov for en stærkere, samlet stemme fra de mange organisationer, der arbejder for bedre løsninger for borgere med psykiske lidelser. Derfor har vi samlet os i PsykiatriAlliancen, siger Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening, der også er med.

– Alt for mange mennesker rammes af psykiske problemer. Det går ud over den enkelte, de pårørende, de danske virksomheders bundlinje og det rammer samfundsøkonomien. Det svækker hele samfundets sammenhængskraft, hvis vi lader stå til, når mennesker falder ud af fællesskabet på grund af psykiske lidelser. Og det er alvorligt, tilføjer hun.

Alliancen vil blandt andet arbejde for bedre forebyggelse af psykisk sygdom, flere forskningspenge til området, nedbringelse af den store overdødelighed for psykisk syge og flere penge til psykiatrien, der stadig halter efter bevillingerne til behandling af fysiske sygdomme.  

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. jun. 2016 - 07:09   17. jun. 2016 - 07:10

Sundhed

ur@arbejderen.dk