Forfatterinden, Merete Pryds Helle har skrevet en barsk familiekrønike i romanform med udgangspunkt i moderen, Marie.

Bogen fordømmer ikke hovedpersonerne, hvad må tilskrives storhed, og der er ingen leflen for sin egen klasse.

Marie vokser op på Langeland i 1930’erne og 40’erne, i et hjem hvor børnene er mange, pengene få og volden hverdag – også før krigen kom og gjorde det fattige samfund endnu fattigere.

Lyset melder sig i form af Otto, en elektrikerlærling med klare blå øjne. Sammen undslipper de Langelands fattigdom og rejser til hovedstaden i 1960’erne for at skabe sig en ny og bedre fremtid. Akkurat som Danmark skifter fra et landbrugsland til et industriland. Men Langeland flytter med på godt og ondt, og hun ender som hjemmegående husmor i et parcelhus i Værløse i starten af 1970’erne.

I tækkerhjemmet, hvor Marie vokser op, er livet hårdt. Maden består af kålsuppe, slæbesild og grisehoveder med sennep som næring. Den udslidte moder er altid gravid, og den socialdemokratiske og voldelige far, lader Marie øve sig på at malke køer ved at lade hende øve sig på hans lem. For at det ikke skulle være grumt nok, lader han to af hendes brødre forgribe sig på hende. Som livet er sproget hårdt og ligepå. En trøst måtte søges i Biblen.

Bogens titel stammer fra et maleri der "prydede" væggen i Maries barndomshjem. Det forestiller to foroverbøjede kvinder, der arbejder i kartoffelmarkens sure muld, mens solen svagt skinner på dem. En trøst for Marie er den langelandske natur og små glimt af moderens kærlighed, der vises omend i afmålte doser.

Til trods for at det er en biografisk roman, med alt hvad det tillader, har Pryds Helle forsynet den med et efterord med overskriften "Selvsyn". Her reflekterer forfatteren over sit bogprojekt og over sin egen subjektivitet contra moderens.

Bogen fordømmer ikke hovedpersonerne, hvad må tilskrives storhed, og der er ingen leflen for sin egen klasse. Alle har et komplekst liv og en årsag til deres ageren. Måske årsagen til det splittede Danmark, man ser ved diverse valg?

En barsk bog om et hårdt liv, hvor skønheden har trange kår, og dog på mange måder en smuk bog. Socialrealistisk litteratur når den er bedst.