Politikernes begrundelse for at gennemføre førtidspensionsreformen var, at syge og handicappede skulle have en plads på arbejdsmarkedet i stedet for at være henvist til passiv forsørgelse på førtidspension.

De unge udviklings-hæmmede får aldrig et fleksjob. 
Sytter Kristensen, formand LEV

Men mange førtidspensionister er ikke passive, de arbejder alt hvad de kan i såkaldte skånejob, oplyser patientorganisationerne Muskelsvindfonden og LEV.

I et skånejob får arbejdsgiveren tilskud til lønnen fra det offentlige. Størrelsen på lønnen aftales mellem arbejdsgiver, førtidspensionist og fagforening.

Både LEV og Muskelsvindfonden oplever, at førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2013, virker som en bremseklods i forhold til at få førtidspensionister i arbejde.

Pensionen giver tryghed

– Vi får mange henvendelser fra medlemmer, der nu er bange for at arbejde, samtidig med at de får førtidspension. De frygter, at pensionen kan blive taget fra dem, og at de i stedet bliver henvist til at arbejde i et fleksjob på få timer om ugen, siger Thomas Krog, der er handicappolitisk konsulent i Muskelsvindfonden.

– Problemet for mange med muskelsvind er, at deres arbejdsevne kan være meget svingende på grund af sygdommen. I perioder kan de arbejde fem, 20 eller måske 37 timer om ugen, men kort efter kan der komme nogle måneder, hvor de slet ikke har kræfter til at arbejde. Derfor er de afhængige af det økonomiske sikkerhedsnet, som førtidspensionen er for dem.

Førtidspensionsreformen betyder, at det er blevet langt sværere at få bevilget førtidspension. Er der den mindste arbejdsevne tilbage, skal man i stedet sendes ud i arbejdsprøvning eller de såkaldte ressourceforløb med henblik på at udvikle arbejdsevnen.

Reformen ændrer ikke på forholdene for dem, der havde fået bevilget førtidspension, inden den trådte i kraft. Men mange frygter, at det vil ske på et tidspunkt. Både Dansk Arbejdsgiverforening og Kommunernes Landsforening presser på for at få åbnet for revurdering af nuværende førtidspensionister.

– Men for de her mennesker med begrænsede ressourcer giver det en enorm tryghed, at økonomien er på plads med en førtidspension. At man for eksempel ikke skal frygte for, om der er penge til huslejen, siger Thomas Krog.

1700 har fået job

Det synspunkt erklærer LEV sig helt enig i. Foreningen, der organiserer udviklingshæmmede og deres pårørende, har gode erfaringer med at få førtidspensionister ud på arbejdsmarkedet gennem det såkaldte KLAP-projekt, der er finansieret via satspuljemidlerne.

Siden KLAP startede op på forsøgsbasis i 2008, er der blevet skaffet arbejde til omkring 1700 førtidspensionister. Alene i andet kvartal af 2016 har 189 førtidspensionister fået et KLAP-job

En af dem, der har fået arbejde, er Asbjørn Jensen, der er udviklingshæmmet. Han er blevet ansat i Rema 1000 i Viborg.

– Det giver selvværd og livsmod, siger han til TV Midtvest.

I KLAP-jobbene tjener førtidspensionisterne typisk en tredjedel af mindstelønnen. 

– Det er en rigtig god mulighed for de her mennesker, der godt kan fungere på en arbejdsplads med støtte, men som ikke er i stand til at forsørge sig selv gennem deres arbejde, siger Sytter Kristensen, formand for LEV.

LEV startede KLAP op for at skaffe arbejde til udviklingshæmmede på førtidspension. Siden har projektet udviklet sig til også at omfatte mennesker med andre handicap som for eksempel autisme, sindslidelser og muskelsvind. 

Førtidspensionsreformen betyder, at mange unge med disse handicap bliver nægtet førtidspension. I stedet bliver de sendt i arbejdsprøvning eller ressourceforløb, hvor de skal klare sig for en ydelse på niveau med kontanthjælpen. En del ender med at blive godkendt til fleksjob. 

– Men de unge udviklingshæmmede får aldrig et fleksjob. Mange af dem kan ikke læse og skrive. De ender bagerst i køen. Det forventes, at de selv finder sig et fleksjob, men det kan de ikke, konstaterer Sytter Kristensen.

Ledige job

I KLAP-ordningen finder de tilknyttede konsulenter jobbene til de unge og klarer alt papirarbejdet. Man tager kontakt til store kæder som for eksempel Rema 1000, Matas og Føtex og får dem med i ordningen på landsplan. Derefter sker det enkelte match mellem førtidspensionisten og arbejdspladsen på lokalt plan.

– Det er en enkel ordning for virksomhederne. I øjeblikket har vi 250 ledige job. Mange på kontanthjælp søger dem, men betingelsen er jo, at man er på førtidspension, siger Claus Bergman Hansen, der er projektleder i KLAP.

Efter hans mening skulle det offentlige have pligt til at finde et fleksjob til de mennesker med handicap, som bliver nægtet en førtidspension.

Leder bagsiden