Det var i strid med de danske regler, at danske soldater fra juli 2004 til marts 2005 udleverede irakiske fanger til de irakiske myndigheder. 

Det konkluderer den militære anklagemyndighed, Forsvarets Auditørkorps, der siden juli sidste år har undersøgt om danske soldater har håndteret tilfangetagne irakere korrekt.

Det er i Forsvarets og statens interesse, at få sagerne prøvet ved de danske domstole.
Anders Kærgaard, whistleblower

Offentliggørelsen af Auditørkorpsets konklusioner kom i går – få timer efter Østre Landsret banede vejen for, at 23 irakiske torturofre kan få deres erstatningssag prøvet ved de danske domstole.

>> LÆS OGSÅ: Grønt lys til irakiske torturofre

Auditørkorpset baserer sin konklusion på, at Forsvarsministeriets retningslinjer fra maj 2004 slog fast, at der ikke måtte ske udlevering af fanger, da de irakiske myndigheder havde indført dødsstraf - også for mindre forbrydelser. 

Konventionerne

Men selvom danske soldater i flere tilfælde ulovligt har overleveret irakiske fanger til det berygtede irakiske politi, er der ikke grundlag for at føre retssager om danske soldaters ansvar. Sagerne er nemlig forældede, konkluderer den militære anklagemyndighed.

Auditørkorpset konkluderer samtidig, at der ikke er "fremkommet oplysninger, der indikerer, at danske soldater ved den danske bataljon i Irak i forbindelse med hændelserne har handlet i strid med internationale konventioner".

Ifølge FN's Torturkonvention – som Danmark har underskrevet – må man ikke udlevere fanger, hvis der er viden eller mistanke om, at de vil blive udsat for tortur.

Green Desert var en af de operationer, hvor danske soldater tog 36 irakiske fanger, som de efterfølgende udleverede til irakisk politi, der udsatte dem for tortur. Det er de fanger, som nu kræver erstatning af den danske stat.

Dignity: Betænkeligt

Dignity er glade for, at vi nu har Auditørkorpsets ord for, at danske soldater i flere tilfælde – i strid med de danske regler – har udleveret irakiske borgere til de irakiske myndigheder.

– Til gengæld er det beklageligt, at på samme dag som Østre Landsret konkluderede, at der ikke skal indtræde forældelse i forhold til et civilretlig søgsmål vedrørende Green Desert operationen i november 2004, når Auditørkorpset til det modsatte resultat i forhold til eventuelt strafansvar for danske militærpersonel, siger juridisk rådgiver hos Dignity, Elna Søndergaard, til Arbejderen.

Hun finder det dog betænkeligt, at Auditørerne ikke følger Østre Landsrets linje, der slår fast, at tortursager er af en helt særlig alvorlig karakter.

– Især når der er tale om sager, hvor tilbageholdte efterfølgende er blevet udsat for tortur, og Danmark og danske soldater altså risikerer at være medansvarlige for tortur. Også FN's Torturkomité fortolker Torturkonventionen sådan, at tortursager ikke kan forældes, påpeger hun.

Elna Søndergaard bliver bakket op af Amnesty i Danmark:

– Auditørkorpset burde være nået til samme resultat, så vi kunne finde ud af, hvordan det kunne gå til, at danske soldater ignorerede et forbud fra København om at undlade at overlevere fanger til de irakiske myndigheder, siger  Claus Juul,  Amnestys chefjurist, til Arbejderen.

Tid til et retsopgør

Whistleblower og tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard, der i 2012 offentliggjorde en video, der viser, at danske soldater så passivt til, mens irakiske civile blev sparket af irakiske sikkerhedsstyrker under den danskledede operation Green Desert i Irak i 2004, mener, at det er tid til et retsopgør.

– Det er i Forsvarets og statens interesse, at få sagerne prøvet ved de danske domstole, og få rettens ord for, om der er foretaget noget ulovligt og ansvarspådragende fra dansk side i forbindelse med tilbageholdelserne i 2004. "Dem der ikke har noget at skjule - har ikke noget at frygte !" Som det ofte fremføres af vore folkevalgte i andre sager, siger Anders Kærgaard til Arbejderen.

Auditørerne har også undersøgt hvordan en ”militærpoliti-fangedatabase”, hvor der blev registreret oplysninger om de irakiske fanger, pludselig kunne forsvinde.

Men Auditørkorpset konkluderer: "Da der på tidspunktet for missionen i Irak ikke fandtes et bestemmelsesgrundlag, der tilsagde i hvilken form eller omfang oplysningerne om de irakiske fanger skulle opbevares, er der derfor ikke formodning for, at der er begået et strafbart forhold i forbindelse med bortkomsten af den elektroniske database".