Den Røde Kurér er en roman med dokumentariske træk. Den er tilpas underholdende og giver et udmærket portræt af tiden og DKU.

Den kolde krig er i gang, og kommunisterne overalt presses grundet Sovjets invasion af Ungarn.

I november 1956 bliver Simon Drejer hjemsendt i utide fra militæret, og den lokale formand for Danmarks Kommunistiske Ungdom i Odense, sidder i sit kælderværelse og ventede på besøg og kritik fra sin landsformand, John Oskar.

Simon går i gymnasiet, hvor hans historielærer mener amerikanerne burde kaste et par atombomber over Kinas nye kommunistiske styre. Den kolde krig er i gang og kommunisterne overalt presses grundet Sovjets invasion af Ungarn.

Heftige diskussioner

Festivalen skal afholdes i 1957 i Moskva, det internationale proletariats hovedstad og revolutionens vugge, og samle omkring 40.000 deltagere fra 100 lande. Simons opgave er ganske enkelt at danne en række lokalafdelinger og sikre minimum 500 danske deltagere, og helst så bredt som muligt i folkefrontens navn.

En opgave der kunne virke udfordrende midt i en tid med ungarnhetz, koldkrig, opgør med stalinkulten og interne magtkampe i alle kommunistpartierne. Også i DKP, hvor partiets formand, Aksel Larsen, pønser på et brud med de sovjettro "dogmatikere".

Da toget med 695 forventningsfulde danskere når Brest ved den sovjetisk-polske grænse, stiger Kazanskij, en tidligere Gulag-fange og nu Krustjovs kurér, ombord med et brev til Aksel Larsen. Ombord er også KGB og CIA.

Ombord er også husmanden Marius, som mener at hans forfædre havde været i på Skipper Clements hold under Grevens Fejde, præsten Brandt med en kuffert fuld af bibler, skuespilleren og ungkommunisten Alice, forfatteren Broby Johansens to døtre, samt DKPs "chefideolog" Ib Nørlund, der skulle til Moskva for at være modvægt til Aksel Larsen-fløjen.

Vi følger deres diskussioner undervejs mod Moska med flirteri, druk, kortspil og heftige diskussioner, der hører med til sådan en togtur.

Stærkere persontegning

Undervejs bliver Kazanskij overfaldet og videregiver sit brev til Alice, og historien udvikler sig med en lidt overraskende afslutning. 

Undertegnede ville ønske bogen ikke var så kort, og at Lindgreen havde tegnet personerne lidt mere op og beskrevet selve festivalen.

Forfatteren Jørgen Lindgreen er opvokset i Odense, hvor han fortsat bor. I 1959-60 var han rejsesekretær i DKU, værftsarbejder i 1961- 62 og debuterede i 1966 med radiospillet "Værftet". Lindgreen har lavet omkring 30 bøger og radiospil. 

Lindgreen er ud over at være indsigtsfuld og flittig, en af Danmarks mest undervurderede arbejderforfattere.

Hans forfatterskab er en fornøjelse og fortjener at blive læst og anerkendt.