Hensigten med den kontanthjælpsreform, der for alvor træder i kraft den 1. oktober, er at lægge yderligere pres på lønningerne, ligesom det var tilfældet med forringelserne af de sociale ydelser i Tyskland i 90'erne.

Ligesom i Tyskland tror jeg, at det overordnede formål er at få sænket lønningerne generelt.
Solveig Munk

Det vurderer Solveig Munk, socialrådgiver i den almennyttige boligorganisation ALBOA's Vejlby Vest-afdeling.

Hun sammenligner de nye regler, som med kontanthjælpsloft og 225-timers regel kommer til at betyde store nedskæringer i kontanthjælpen, med de nedskæringer på socialhjælpen, den tyske regering gennemførte i 90'erne. De blev gennemført for at sænke lønningerne i den tyske bilindustri, så den bedre kunne konkurrere med de asiatiske bilproducenter.

Af samme grund blev Volkswagen-fabrikkernes personaledirektør Peter Hartz sat i spidsen for den kommission, der udarbejdede reform-forslagene. De indebar blandt andet en halvering af dagpengeperioden og nedskæringer på det, der i Tyskland svarer til kontanthjælpen herhjemme.

– Ligesom i Tyskland tror jeg, at det overordnede formål er at få sænket lønningerne generelt. Det er i hvert fald det, der var formålet  i Tyskland, hvor man har skabt en masse deltidsansatte "working poor", lyder det fra beboerrådgivningens socialrådgiver.

De nye kontanthjælpsregler vil have samme konsekvens herhjemme. Men der er dog en væsentlig forskel i forhold til Tyskland, påpeger Solveig Munk.

– I Tyskland har man i år hævet boligstøtten med gennemsnitlig 40 procent – mest for enlige forsørgere – med den begrundelse, at folk på overførselsindkomster ikke skal havne på gaden. Den samme bekymring har Folketingsflertallet herhjemme åbenbart ikke, konstaterer Solveig Munk tørt.

Antallet af hjemløse er i øvrigt allerede relativt set højere i Danmark end i Tyskland. Den forskel vil vokse yderligere, når konsekvenserne af kontanthjælpsloftets beskæring af boligstøtten viser sig, forudser Solveig Munk.

>>Læs om tysk boligstøtte på blboligen.dk<<