Den danske regering har grønt lys til at tage til EU og underskrive CETA, der er en handels- og investeringsaftale mellem EU og Canada.

Hvis man skulle vente på, at aftalen var endeligt ratificeret i samtlige EU-lande, ville der gå årevis, før de kan træde i kraft.
Jan E. Jørgensen, EU-ordfører (V)

I øjeblikket blokerer Belgien for en endelig vedtagelse af CETA, men EU's topledere har ikke opgivet at få aftalen igennem. Og danske politikere håber også fortsat på en aftale - jo før jo bedre, hvis man spørger Peter Hummelgaard, Socialdemokratiets EU-ordfører.

– Vi lever i en tid med lav vækst. Derfor vil Canada og EU fjerne handelshindringer og fremme investeringer. Vi er enige i CETA-aftalen. De elementer i aftalen, der skal træde midlertidigt i kraft - eksempelvis tiltag, der skal fjerne handelshindringer og lette import og eksport - er ikke et problem. De er EU-kompetence. Det skal Danmark ikke blokere for, siger Peter Hummelgaard.

Ordføreren tilføjer, at den "kontroversielle domstol", der lægges op til at indføre med CETA-aftalen, først træder i kraft, når medlemslandene har ratificeret aftalen. Derfor ser Hummelgaard heller ikke noget problem i, at Venstre-regeringen hverken har fået mandat i Folketinget eller Europaudvalget til at handle.

Socialdemokratiet havde tidligere på måneden mulighed for at stemme for Enhedslistens og Alternativets forslag om at afvise at aftalen træder i kraft uden mandat fra Folketinget. Hvis Socialdemokratiet havde stemt for, var forslaget blevet vedtaget. Men det gjorde partiet ikke.

– Det er korrekt, at vi ikke har fået et mandat i Folketinget eller Europaudvalget. Det har regeringen vurderet, at der ikke var brug for, forklarer Peter Hummelgaard. 

Vigtigt med domstol

Den mest omstridte del af handels- og investeringsaftalen er oprettelsen af en overnational investordomstol, der åbner op for, at private firmaer i Canada eller EU kan sagsøge den danske stat og kræve erstatning for tabt profit, hvis danske politikere indfører eksempelvis en mere restriktiv miljø-, sundheds- eller arbejdsmiljølovgivning. 

På forsiden af Arbejderen i dag advarer 101 juraprofessorer fra 24 EU-lande mod, at CETA-aftalens domstol og rettigheder til investorer udgør en trussel mod offentlige interesser, demokratiet og statsbudgettet.

Men den socialdemokratiske EU-ordfører er ikke bekymret.

– Det er min allerbedste overbevisning, at domstolen vil tage samfundshensyn og ikke dømme Danmark for at indføre lovgivning til gavn for folkesundheden, miljøet og så videre. Det handler om, hvorvidt man har tillid eller ej til de tre dommere.

Hvorfor skal tre internationale dommere bestemme, om dansk lovgivning er i orden og ikke strider mod investorernes interesser?

– Du kan finde folk fra Dansk Folkeparti, der heller ikke mener, at dommere ved internationale domstole skal vurdere, om den lovgivning, som danske politikere har vedtaget, er i overenstemmelse med de flygtningekonventioner, Danmark har underskrevet.

– Det er i princippet det samme med den her handelsaftale. På samme måde som flygtninge har det - skal også investorer have deres egen beskyttelse og en domstol, der kan vurdere om dansk lovgivning lever op til internationale aftaler, mener Socialdemokratiet.

V forsvarer aftale uden mandat

Også Venstre ønsker, at CETA-aftalen bliver underskrevet og træder midlertidig i kraft hurtigst muligt - også selvom der ikke er mandat i Folketinget eller i det mindste i Europaudvalget.

– Regeringen har vurderet, at det ikke var nødvendigt at indhente et mandat. Det er ikke en vurdering, jeg vil blande mig i. Det må du spørge regeringen om, siger Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen til Arbejderen.

For ham er der ikke noget underligt i, at regeringen tiltræder aftaler som CETA.

– Regeringen er demokratisk valgt. Regeringen handler i udenrigspolitiske anliggender. Der er ikke noget udemokratisk i, at regeringen underskriver og forhandler på vegne af Danmark. Man har allerede taget stilling til, at EU kan indgå den her type aftaler. Danmark skal ikke stikke en kæp i hjulet på den aftale.

Til spørgsmålet om mandat eller ej vurderer Jan E. Jørgensen, at det er helt unødvendigt, da der er flertal for CETA-aftalen på forhånd.

– Der står ikke nogen steder, at regeringen skal have et mandat i Europaudvalget. Det er noget regeringen gør, fordi det ikke duer, at regeringen forhandler noget igennem, der ikke er flertal for i Folketinget. Men der er ikke skyggen af tvivl, om, at der er et massivt flertal for aftalen. Derfor er spørgsmålet om et mandat i Folketinget og i Europaudvalget en teoretisk problemstilling. Hvis man havde bedt om et mandat, havde man også fået det, forsikrer Jan E. Jørgensen.

Men hvorfor skal regeringen underskrive aftalen og lade den træde i kraft, hvis Folketinget ikke har godkendt den?

– Det har hidtil været praksis, når man indgår handelsaftaler. Hvis man skulle vente på, at aftalen var endeligt ratificeret i samtlige EU-lande, ville der gå årevis, før de kan træde i kraft. Det er ikke fornuftigt, når man har lavet en aftale, der er smaddergod for begge parter. Ingen regering med en smule omløb i hovedet underskriver en aftale, uden at have flertal for den.