Journalisten og forfatteren Per Nyholm har skrevet en bog om Cuba: Ensomhedens Blindgyde – noter fra en vinterrejse på Cuba.

200 sider. 150 sider løgn og svineri, 40 sider opblæst selvfedme og 5-10 sider med relevant tekst.

Side 93 skriver Per Nyholm, at Fidel Castro nok selv har skrevet Che Guevaras afskedsbrev til Cuba og Fidel.

Bogen er udsendt på Jylland-Postens Forlag. Avisens skriveri om Cuba er som regel ikke værd af samle på, men det er dog ikke helt så lavt et niveau som denne bog.

Tag nu side 11: "Langt  over 100.000 cubanere har af politiske grunde været spærret inde i årevis, ofte nøgne i alt fra gruopvækkende fangehuller uden afløb til arbejdslejre og koncentrationslejre… Cuba under Fidel Castro er et diktatur af enestående brutalitet i den vestlige verden."

Frit opfundne cubanere

I sin indledning takker han de cubanere, som han angiveligt har talt med: "Alle disse cubanere har jeg gemt bag frit opfundne identiteter, enkelte har jeg desuden flyttet fra et sted til et andet. Det cubanske sikkerhedsapparat, ned til og med de overalt nærværende revolutionskomitéers stikkere, indbyder ikke til spøg."

Efter at have læst bogen har jeg en fornemmelse af, at meget at bogens indhold er ren digtning  og er forfattet i en stadig voldsommere rus i den – sandt nok – dejlige Santiago-rom, som hyldes så ivrigt i bogen.

Et kort på indersiden af omslaget angiver, at Per Nyholm har rejst gennem hele øen fra Pinar del Rio i nordvest  til Manzanillo og Guantánamo i syd og øst.

Under rejser og ophold har Nyholm samtaler med cubanere. 95 procent af dem citeres for vrede, frustration, og had til revolutionen og landets ledere. Kritikere af revolutionen er der sandt nok en del af. Cubanere, der kritiserer dette og hint, er der rigtig mange af, ved vi, der har rejst i Cuba. Men efter at disse arme cubaneres ord er sendt gennem Per Nyholms nyliberale og antisocialistiske vridemaskine, har resultatet nærmest intet med Cuba at gøre.

Hvis forfatteren faktisk har hørt de ting, han skriver, fra cubanere, så er det en særlig gruppe af øens indbyggere, der som fluer er blev tiltrukket af en kontrarevolutionær l…!

Men det måske mest vanvittige er, at Per Nyholm med en selvfølelse, der ikke er basis for, bare skriver alt muligt i bogen uden at bekymre sig om dokumentation.

Side 93 skriver han, at Fidel nok selv har skrevet Che Guevaras afskedsbrev til Cuba og Fidel. Det brev, som Fidel Castro læste op ved et massemøde i oktober 1967 da budskabet om Che’s død i Bolivia blev givet.

Per Nyholm går i bogen i rette med Cuba, med USA, med EU og med store dele af verden og betydelige dele af verdenshistorien. Det er mildt sagt trættende at læse. Han overvurderer voldsomt sin egen indsigt, mens han prøver elegant at jonglere med sin store viden om historie og kultur.

Det ender med flere mavelandinger. Han fatter for eksempel ikke, hvorfor der er en buste af H.C. Andersen i Havanna. Og han har ikke forsøgt at få et svar på det.

Cubanerne og deres revolutiona

Og meget vigtigere. Han fatter ikke en millimeter af cubanernes forståelse af begrebet "revolution", og er ikke interesseret i det.

For cubanerne er "revolution" en stadig proces, hvor alt det, som skal forandres bliver forandret. Per Nyholm mener, at revolution er en kortvarig afsluttet begivenhed, og så er der en ny normalitet. Og Cuba kan få nogen over nakken, når de ser anderledes på det.

Med en sådan tilgang til Cuba, revolution og andre fænomener, er Per Nyholm rigtig dårligt rustet til at fortælle en historie, som andre kan have glæde eller nytte af.

Så min konklusion er da også. Læs ikke denne bog. Den bliver du dummere på Cuba af at læse.

Lige et par ord om de få sider, hvor der fortælles noget relevant og sandt.

Side 141-144 skriver Nyholm om, hvordan USA helt siden 1700-tallet har haft en udtalt plan om at tilegne sig Cuba. Ønsket om at gøre Cuba til en delstat i USA er så gammel som USA. Det er en vigtig forståelse, som disse sider bidrager til. Lidt senere på side 153 er der en kortfattet kritik af USA’s torturfængsel på Guantánamo. Men sprogbrugen her er i realiteten mere afdæmpet end omtalen af styret i Cuba…. Tænk engang!