Da denne anmelder var ung, fremstod det i historiebøgerne som om Christian den fjerde og hans familie havde bygget Danmark. Vore dages unge kan via uddannelse og tidsskriftet Arbejderhistorie forvisse sig om, at vort land er skabt af det arbejdende folk. Kvinder, børn og mænd.

Demokratiet spillede en større rolle for revolutionsbevægelsen 1848-49 end tidligere antaget.

Det seneste nummer af Arbejderhistorie er spækket med fine artikler, der spænder fra Kommunistisk Internationale, mindeord om Anker Jørgensen, over demokratibegrebet, en gennemgang af mennesker på flugts historie, et essay om en anonym anarkists liv og virke, samt debat og anmeldelser. Det hele velskrevet, engageret og flot layoutet med gode illustrationer,  der skaber en helhed af læselyst og ubesværethed.

Nummeret indledes af en sober artikel om den socialdemokratiske fagforeningsmand og statsminister Anker Jørgensen. Roses skal den for også at inddrage hans mindre flatterende virke, da han dannede en socialdemokratisk-venstre regering og blev lagt for had af fagbevægelsen, og dengang han agiterede for EF (EU) mod flertallet i hans fagforbund, Arbejdsmændene (SiD).

Om Komintern

Siden Sovjetunionens sammenbrud er adgangen til forskning i den kommunistiske bevægelse, herunder 3. Internationale (Komintern) blevet mere tilgængelig og har beriget os med vigtig indsigt. I en glimrende artikel fører de tre historikere Rosenfeldt, Jørgensen og Møller læserne ind i, hvorledes Komintern arbejdede både udadvendt og illegalt.

København var et af Kominterns "forbindelsespunkter", som naturligvis har været omgivet med megen mystik og hemmeligt materiale. De tre forskere har på basis af nyt materiale fra Kominterns arkiv i Moskva, identificeret en række medarbejdere, også danske, og deres funktioner. En fremragende artikel for interesserede i kommunistisk historie, der desværre fortsat mangler at "få afdækket den konspirative virksomheds samlede omfang i Danmark".

Kominterns agent fra Svendborg

En anden vigtig historie for samme målgruppe er anden del af Julie Birkedal Riisbros vildt spændende portræt af Georg (Moltke) Laursens liv fra malersvend i Svendborg omkring århundredeskiftet til hans korte tid som formand for DKP. Portrættet handler også om hans arbejde som kurer for Lenin, sovjetisk agent i Fjernøsten i 1930’erne, hans virke som højt placeret i Komintern, hans arbejde med radiopropaganda under anden verdenskrig og hans skæbne som offer for Stalins udrensninger i slutningen af 1940’erne.

Laursen deltog under krigen i strategiske rådslagninger med Kominterns leder, Dimitrov om optrapningen af partisankrigen. Også efter Kominterns opløsning i 1943 fortsatte Laursens illegale funktioner. Efter befrielsen var Laursen en hård kritiker af DKPs politiske strategi og taktik, blandt andet holdningen til socialdemokratiet. Efter sin arrestation i 1949 opholdt han sig i Kasakhstan og blev først rehabiliteret i 1951.

Han blev dog ekskluderet af det sovjetiske kommunistparti og levede som arbejdsmand og pensionist i Moskva til sin død i 1978. En udsædvanlig spændende artikel om en udsædvanlig kommunist. Hele nummeret værd.

Første del bragtes i Arbejderhistorie 1/2015. Bør udgives samlet som en bog.

Demokratibegrebet

I artiklen "Demokratiet eksisterer kun som en mulighed" undersøger Anne Engels Nørgaard demokratibegrebet hos den radikale opposition i København 1848. Året hvor Det kommunistiske Manifest udkom.

Den radikale opposition var ellers domineret af nationalliberale og bondevenner. Den demokratiske opposition krævede udvidelse af stemmeretten til alle samfundsklasser. Forfatterens konklusion er, at demokratiet spillede en større rolle for revolutionsbevægelsen 1848-49 end tidligere antaget, og artiklen undersøger nøjere indholdet i den demokratiske medvirken.

På flugt

Der er en lille dokumentation om de strømme af mennesker, der er på flugt fra krige, konflikter og forfølgelse, og har Danmark som mål. Noget der er foregået i århundreder. Artiklen illustrerer, hvorledes danskere har hjulpet syriske flygtninge i 2015, polske jøder i 1910’erne, politiske flygtninge fra nazismen i 1930’erne og spanske flygtninge børn efter borgerkrigen i 1936-39.

"En anonym dansk anarkist liv og virke" hedder et af to spændende essay om anarkister. Et portræt af Werner Andersen-Lund (1912-2003), der både deltog i den spanske borgerkrig og modstandskampen herhjemme. Desuden en artikel om Internationale Unges Forbund (I.U.F), en anarkistisk ungdomsinternationale, "En bevægelse uden ledere". Og endelig Werner Andersen-Lunds portræt af "Skovgadens folk", der ligger ved Solbjerg lidt uden for Århus. Et smukt portræt af ærlige og redelige mennesker med noget på hjertet.

Denne anmelder holder meget af tidsskriftets debat og anmeldersektion. I dette nummer fandt jeg megen interesse i et debatindlæg om bogen "Brødrene Nielsen – breve fra Den spanske borgerkrig", en anmeldelse af en svensk bog "En fascistisk arbejderbevægelse" omhandlende perioden 1933-1945.

Spændende er anmeldelsen af en bog på engelsk, om hvorvidt der på noget tidspunkt har eksisteret en særlig form for nordisk kommunisme. Bogen "Red Star in the North" består af femten kapitler, hvor diverse historikere behandler forskellige aspekter af kommunismen i Norden. Spændende.

Sluttelig anmeldes den fantastiske bog "Kuppet i Chile – og den danske venstrefløj", som undertegnede har anmeldt i Arbejderen.       

Igen er nummeret flot redigeret og layoutet mange timers informativ læsning. Man bør som klassekæmper og historieinteresseret tegne abonnement på Arbejderhistorie.