Tv, bøger og film er nærmest oversvømmet af kriminalgenren. Enkelte er gode, men mange går blot ud på opklaringen. I serierne er vi vant til på forhånd at kende slutningen.

”Kvinden i Toget” er en anderledes krimifilm med så mange lag, at man ind i mellem kan have svært ved at følge med. Halvvejs i filmen er der dog mere og mere, der går op for en.

Filmen har en hel del ligheder med Hitchcocks "Skjulte Øjne".

Efter en traumatisk skilsmisse er Rachel Watson mentalt gået i opløsning. Hun sidder hvor som helst med sit papkrus, og det er ikke kaffe men store mængder vodka sugerøret trækker op. Hun er for længst blevet fyret i sit arbejde, men alligevel tager hun hver dag toget fra en forstad ind til New Yorks bymidte, for at hendes husvært ikke skal opdage, at hun er blevet fyret.

Fra togets vindue kan Rachel se husene på den vej, hvor hun selv boede med sin daværende mand. Han har nu fået sig en anden kone, og sammen har de fået et barn. I et andet hus på vejen, ser hun et lykkeligt par, som er kærlige på terrassen, som vender ud mod toget.

En dag opdager hun, at den lykkelige kvinde er sin mand utro.

Pludselig er kvinden på terrassen forsvundet, og Rachel finder sig selv forslået og ilde tilredt. Herfra optrappes filmens spændingselementer. Har Rachel i sin kæmpebrandert foretaget noget frygteligt?

Fra læsersucces til film

Filmen har en hel del ligheder med Hitchcocks "Skjulte Øjne", hvor hovedpersonen er lænket til sin kørestol og hver dag ser over på genboens vindue og kan følge med i dagliglivet.

Produceren til "Kvinden i Toget", Marc Platt, gennemlæste bogen før den blev udgivet. Han så straks, at den kunne blive en forrygende film. Han udtalte, at romanen havde en masse basale thrillerelementer og samtidig meget tidssvarende og fuld af interessante karakterer. Romanen "Kvinder i Toget" er blevet en enorm læsersucces, og filmen bliver sikkert en stor succes.

Rollen som Rachel spilles af Emily Blunt, der gør rollen som iagttager og fortæller utroligt nærværende. Den præstation vil nok føre til en Oscar-nominering.

Vi kan da være lidt stolte over, at en dansk filmfotograf er bag kameraet, nemlig Charlotte Bruus Christensen, som også var fotograf på "Jagten", "Det andet liv" og "Far from the Madding Crowd".