Grundloven er alene retningsgivende. Det er op til Folketinget at fortolke den. Og hvis samfundet mangler penge, er det ikke i strid med grundloven at pålægge voksne børn at forsørge deres forældre.

De siger, at vi har demokrati i Danmark, men ifølge kammeradvokaten kan politikerne gøre, hvad de vil, uanset grundloven.
Ewa F. Møller, sagsøger

Det erklærede kammeradvokat Sune Fugleholm, der repræsenterede Beskæftigelsesministeriet, da der onsdag var retsmøde i grundlovssagen om gensidig forsørgelsespligt.

Tre par har anlagt sag mod Beskæftigelsesministeriet og deres hjemkommuner for at overtræde grundloven, da der 1. januar 2014 blev indført gensidig forsørgerpligt for samlevende ugifte par, hvor den ene var på kontanthjælp.

De tre par mener, at forsørgelseskravet er i strid med grundlovens paragraf 75, der slår fast, at den der ikke kan forsørge sig selv har ret til forsørgelse fra det offentlige.

Sagsøgerne er rystede over kammeradvokatens udtalelser.

– Det er chokerende. De siger, at vi har demokrati i Danmark, men ifølge kammeradvokaten kan politikerne gøre, hvad de vil, uanset grundloven, siger Ewa F. Møller, der er en af sagsøgerne.

Kammeradvokaten henviste også til, at formålet med loven var at få kontanthjælpsmodtagere ud i beskæftigelse, og at Ewa F. Møller er et eksempel på, at det er lykkedes, fordi hun i dag er i fleksjob.

 – Men jeg var i afklaring til fleksjob, længe inden loven trådte i kraft. Det har intet med den gensidige forsørgerpligt at gøre, siger Ewa F. Møller.

Der falder dom i sagen senest den 9. januar.