Det er altid med en positiv forventning, jeg ser frem til en debuterende filminstruktør. Har han eller hun mon nye ideer til, hvordan man laver spillefilm. Er det en instruktør, der har noget specielt på hjerte, men måske ikke altid får vist det så perfekt, som man kunne ønske?
Det kunne måske godt have været blevet til en morsom og vedrørende komedie uden den helt store mening eller ideologi.
Nikolaj Peyk er debuterende instruktør på "Undercover". Han har fået den kendte Casper Christensen til at skrive et komediemanuskript og castet stand-up komikeren Linda P. og den dobbelte Bodilvinder, Roland Møller, til at spille hovedrollerne.
Det kunne måske godt have været blevet til en morsom og vedrørende komedie uden den helt store mening eller ideologi.
Men alt i "Undercover" er på en eller anden måde gået galt. Historien er utroligt tynd, spillet fra de ovennævnte to hovedroller er så talentløst, at man må tage sig til hovedet. Kun et par af birollerne klarer sig nogenlunde rimeligt, men heri er ikke indbefattet Paprika Steen, der som den normalt gode og rutinerede skuespiller også er nærmest pinlig.
Handlingen går i korthed ud på, at Rikke (Linda P.) skal transportere småforbryderen (Mick Roland Møller) til Fyn, hvor han skal tilbringe juleaften på et børnehjem. Den berygtede gangsterboss Omar (Ali Kasim) og hans håndlangere ønsker at få fat i Mick, da han har stjålet 900.000 kr. fra Omar. Så jagten går fra København til Fyn med utallige forhindringer, der kunne have været meget morsomme, men aldrig bliver det.
Producer Michel Schønnemann, der også ejer produktionsselskabet Schønne Film har tidligere lavet udemærkede film som "Sover Dolly på Ryggen" og "Sommeren 92", er i øjeblikket i gang med en filmatisering af Puk Damsgårds bog "Hvor solen græder".
Man kan kun sige til instruktøren Nikolaj Peyk: Op på hesten igen. Vær lidt mere kritisk i dit valg af manuskript og find nogle bedre skuespillere til dine film.
Se trailer: