"Det forsømte forår" af Hans Scherfig er genudgivet i en særdeles gedigen og indbunden udgave af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og relanceret af Gyldendal.

Scherfigs bog blev genstand for voldsomme diskussioner.

Bogen udkom første gang i 1940, og var Scherfigs tredje roman. Den vakte opmærksomhed fra starten. Andet oplag fulgte allerede en måned efter udgivelsen. I 1947 fulgte endnu et oplag.

Den nye udgave har et smukt portræt af Hans Scherfig på omslaget, der kan foldes ud som plakat. På plakaten er en tekst, som beskriver baggrunden for bogen. Bagerst i bogen – efter romanens afslutning, er der både efterskrift, bibliografi, udgave- og tekstforhold og noter.

"Det forsømte forår" udspiller sig på en københavnsk læreanstalt ved navn Metropolitanskolen. Her udklækkes landets kommende elite. Eleverne er genstand for fantasiløs udenadslære, øretæver og psykisk vold fra gymnasielærernes side som hører til en naturlig del af dagligdagen.

Læseren inddrages i elevernes barske rejse, som skal munde ud i modtagelsen af den eftertragtede studenterhue. Skolemiljøet og ambitiøse forældre er en spændetrøje for de unge mennesker. Deres livs forår er forsømt.

Bortcensureret i Danmarks Radio

Bogen blev i 1940 genstand for voldsomme diskussioner. "Det forsømte forår" er en nøgleroman, hvilket betyder, at den tager udgangspunkt i faktiske begivenheder og personer.

De "faktiske personer" er i første omgang lærerne på Metropolitanskolen i København, men også eleverne. I respekt for lærerne, blev en oplæsning af bogen i Danmarks Radio bortcensureret.

I 1977 udkom en bog "Omkring Det forsømte forår" på Hans Reitzels Forlag med betegnelsen "Værkserien – En studiebog". Bogen giver et interessant billede af debatten og kommentarerne fra forhenværende lærere, litterater, politikere og andre, der havde en mening om den ombejlede og forkætrede bog.

Nøgleroman med karaktermord

Scherfig var med sin nøgleroman helt moderne. Ikke alene ved sit angreb på den sorte skole, men også med det mod han udviste ved at udtrykke sig satirisk om levende personer.

Ordet karaktermord bruges også om hans bog. Karaktermord betyder: ondsindet og uberettiget ødelæggelse af en persons gode rygte.

Reaktionen kom prompte i medierne, da det fiktive værk "Det forsømte forår" udkom i 1940. Ikke mindst blandt de lærere som følte sig angrebet i Scherfigs fiktive skoleunivers.
Hovedpersonen i romanen, den myrdede Lektor Blomme, var en fiktiv karakter, men bag denne var et særdeles levende menneske: Den pensionerede lærer fra Metropolitanskolen, J. A. Waldemar Bang (1866-1944).

Lektor Bang reagerer

Lektor Bang havde læst romanen og måtte naturligvis reagere på den fiktive beskrivelse af sine pædagogiske kompetencer på Metropolitanskolen.

Personen bag Lektor Blomme, blev interviewet i B.T. d. 26.10.1940. Her fremgår det, at karaktermordet ikke havde generet "ofret", som i avisen fremstod særdeles frisk og upåvirket af situationen.

Intervieweren fra B.T. spurgte, om Bang var fornærmet over den måde, hvorpå han var blevet fremstillet på i Scherfigs roman. Dertil svarede han: "Ikke det bitterste. Det er ikke første gang en elev har moret sig med at karikere en lærer, og kan det more Scherfig, så værs`go!" Desuden sagde han samme sted, at han var komplet ligeglad med Scherfigs kritik.

Kulturministeren reagerede

Julius Bomholdt ytrede sig også i partiavisen Socialdemokraten om Scherfigs roman. Bomholdt var daværende folketingsmand og senere social-kultur- og undervisningsminister. Under debattens forløb var han også medlem af og formand for Radiorådet. Han forholdt sig meget kritisk til Scherfigs værk. Bomholdt fandt, at Scherfigs fremstilling af lærerne var meget ensidig og forenklet, og han tilføjer ord som "skematisme" og "ensporet sekterisme".

Film, bog og oversættelser

Først i 1960 udkom anden udgave af bogen. Det skete i forbindelse med lanceringen af billigbogen på Gyldendal. Nu var det ikke mere eksklusivt at anskaffe sig en bog, og oplagstallene boomede.

"Det forsømte forår" er blevet solgt i over 300.000 eksemplarer. Sidste udgave kom i 1992 i forbindelse med Peter Schrøders geniale filmatisering af romanen, med den fantastiske skuespiller Frits Helmuth i hovedrollen som Lektor Blomme.

En påstand om Scherfigs originale sprog er, at hans underfundighed, sarkasme og humor ikke kan oversættes optimalt til andre sprog. Det kan naturligvis diskuteres. Trods denne påstand er Scherfigs romaner oversat til mange sprog: bulgarsk, hollandsk, norsk, polsk, rumænsk, russisk, svensk, tysk og engelsk.

Genudgivelsen har en meget fin og nøje historik – der kan være en erstatning for omtalte bog "Omkring det forsømte forår" som desværre kun kan anskaffes antikvarisk. Hermed en anbefaling til at genudgive den.