Der mangler en egentlig argumentation i den dom, Helsingør Byret har afsagt i grundlovssagen om gensidig forsørgerpligt, mener advokat Christian Dahlager.

Mine klienter vil gerne anke, og jeg anbefaler også at gøre det. 
Christian Dahlager, advokat

– Det er en utrolig kortfattet dom, i forhold til vurderingen af om den gensidige forsørgerpligt var i strid med grundloven. Det er ærgerligt, at domstolen har været så tilbageholdende og manglet modet til at gå ind i substansen i forhold til grundloven, siger Christian Dahlager. Han er advokat for de tre kærestepar, der har anlagt sagen.

Dommen faldt i mandags efter, at de tre dommere havde haft to måneder til at beslutte sig. 

De tre kærestepar blev alle ramt, da et flertal i Folketinget den 1. januar 2014 indførte gensidig forsørgerpligt for samlevende par, hvoraf den ene var på kontanthjælp.

Mistede mange penge

Det betød, at kontanthjælpsmodtageren mistede en stor del af sin indtægt, hvis kæresten var i arbejde eller havde formue i form af for eksempel en pensionsopsparing.

De tre par mener, at den gensidige forsørgerpligt er i strid med grundlovens paragraf 75, der slår fast, at den, der ikke kan forsørge sig selv, har ret til forsørgelse fra det offentlige.

De tre dommere fra Helsingør Ret erkender, at grundloven siger, at "den der ikke kan ernære sig og sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp fra det offentlige".

Men derefter konstaterer dommerne, at grundloven ikke indeholder et forbud mod ved lov at pålægge nogen en forsørgerpligt. Derfor slår de fast, at den gensidige forsørgerpligt ikke er i strid med grundlovens paragraf 75.

– Det er en besynderlig afgørelse. Det svarer til, at jeg siger til mine børn, at de skal gå i skole. Og at de så efterfølgende forsvarer deres pjækkeri med, at jeg jo ikke havde forbudt dem at pjække, siger Christian Dahlager. 

– Det her betyder, at hvis der ikke er et udtrykkeligt forbud i grundloven, kan Folketinget dybest set gøre, hvad der passer dem, uanset grundlovens ord.

Advokaten understreger, at forsørgerpligten hidtil har været begrænset til ægtepar.

Overvejer anke

Sagsøgerne mener også, at den gensidige forsørgerpligt er i strid med grundlovens paragraf 73 om ekspropriation og ejendomsrettens ukrænkelighed. De henviser til, at hvis en samlever har afvist at forsørge kæresten på kontanthjælp, kan kommunen gå ind og beslaglægge dele af vedkommendes indtægt.

Her nøjes dommerne med at konstatere, at der er "tale om en generel retlig regulering", som falder udenfor grundlovens paragraf 73.

– Byretten er slet ikke gået ordentligt ind i vores argumentation omkring paragraf 73. Den gensidige forsørgerpligt ramte omkring 7000 mennesker. Der er tale om et enkeltstående indgreb overfor en mindre borgergruppe ikke en general regulering, mener Christian Dahlager.

Dommen afviser også, at den gensidige forsørgerpligt er i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention.

Christian Dahlager overvejer nu sammen med de tre par, om de skal anke til Landsretten. Oprindelig havde de søgt om, at sagen skulle starte i Landsretten på grund af dens principielle karakter, men det blev afvist.

– Mine klienter vil gerne anke, og jeg anbefaler også at gøre det. Men vi skal regne på de økonomiske konsekvenser. De tre par har ikke penge til en retssag. Jeg har ikke noget imod at arbejde rimelig gratis, men de kan jo risikere at skulle betale sagsomkostninger til modparten, hvis vi taber sagen og de ikke har fået bevilget fri proces, siger Christian Dahlager. 

Sagsøgerne frygter, at dommen vil blive brugt til på et senere tidspunkt at genindføre den gensidige forsørgerpligt og måske udvide den til at omfatte flere grupper.

Hos arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv er det et hedt ønske. Kort efter, at dommen var faldet, udsendte organisationen en pressemeddelelse med opfordring til at genindføre den gensidige forsørgerpligt.

– Det er problematisk, at vi ikke bruger de muligheder, der er for at få folk i job, og samtidig kan være med til at nedbringe de offentlige udgifter til forsørgelse,  siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv.