Efter planen skulle 16 sjællandske kommuner i næste måned sende anbringelsen af børn og unge med handicap eller sociale problemer i et fælles udbud. 

Med udbudsloven er socialt arbejde reduceret til en tjenesteydelse.
Knud Aarup, Socialpolitisk Forening

Udbuddet omfatter opholdssteder og døgninstitutioner til handicappede eller omsorgssvigtede unge i alderen 15-23 år. 

Det er det kommunale indkøbsfællesskab, FUS, der står bag udbuddet. Målet er at spare penge.

Men nu siger flere kommuner fra. En af modstanderne af udbuddet er Lejres borgmester, Carsten Rasmussen (S).

– Vi arbejder lige nu med at sikre kvaliteten på det specialiserede socialområde. Vi skal sikre en tiltro blandt borgerne til, at kommunen gør det godt på det her område. Vi skal ikke have usikkerhed ind midt i den proces, siger Carsten Rasmussen.

Modstand mod udbud

– Jeg er ikke fuldkommen afvisende overfor at gå den her vej. Men det skal ikke være lige nu. Og hvis vi skal være med, skal nogle ting præciseres. Blandt andet om de unge og deres forældre har mulighed for at vælge et andet tilbud, end det som udbuddet lægger op til, hvis de bedre kan se sig selv i det, tilføjer han.

Byrådet i Lejre Kommune tog på sit møde i går aftes efter Arbejderens deadline endelig stilling til udbuddet. Borgmesteren forventer på baggrund af de foreløbige udmeldinger fra partierne, at Lejre vil sige nej til at være med. 

– Flere andre kommuner har også sagt nej til at være med i udbuddet. Så vidt jeg ved, er Sorø Kommune den eneste, der indtil videre har sagt endelig ja til udbuddet, siger Carsten Rasmussen.

Roskilde Kommune er blandt dem, der har sagt nej til at være med i udbuddet.

– Vi vil ikke sende et kernevelfærdsområde i udbud, væk fra vores kontrol, siger Henrik Stougaard, der er medlem af Roskilde Byråd for Enhedslisten.

Sidste år lavede Enhedslisten en masse larm i byrådet over rækken af udbud, som ellers typisk bare glider igennem uden nogen debat. Dengang sendte man blandt andet vikardækningen på døgntilbud i udbud.

– Nu er det så selve anbringelsen af børn og unge, der skal i udbud. Det her privatiseringstog kører efter Finansministeriets pibe og sætter kommunalbestyrelserne ud af kraft, hvis vi ikke siger stop, konstaterer Henrik Stougaard.

– Jeg er glad for, at byrådet er blevet mere opmærksomme på, hvad det er, der sker. Jeg tror ikke, at der var kommet den opmærksomhed om det her udbud, hvis det ikke havde været for vores indsats sidste år, tilføjer han.

Udbuddet i de sjællandske kommuner har mødt kraftig kritik fra blandt andet Socialpolitisk Forening og Landsforeningen Autisme.

"Det giver mindelser om en længst svunden fortid, hvor man holdt offentlig licitation over fattiglemmerne i sognet og på den måde fik den billigst mulige forsørgelse. Det var i 1700-tallet, længe før nogen havde tænkt på velfærdssamfundet", skriver formanden for Socialpolitisk Forening, Knud Aarup, i en blog på foreningens hjemmeside.

"Socialfaglighed og socialpædagogik er reduceret til rent ophold til billigst mulige pris per styk – ligesom kuglepenne. Hvordan kan det være gået så galt", spørger Knud Aarup.

Ny udbudslov

1. januar sidste år trådte en ny udbudslov i kraft i Danmark. Loven er en direkte konsekvens af EU's udbudsdirektiv fra 2014. 

Ifølge loven skal kommunerne som hovedregel sende sociale foranstaltninger til en pris på over 5,6 millioner kroner i EU-udbud.

"Med udbudsloven er socialt arbejde reduceret til en tjenesteydelse", konstaterer Knud Aarup.

I det oprindelige udbudsmateriale fra FUS vægtede økonomien 50 procent, mens "incitament til udvikling af borgeren" vægtede 30 procent og personalets kompetencer 20 procent.

Efter en høring blev det ændret til, at økonomien vægter 40 procent og "incitament til udvikling af borgeren" 40 procent.

Alle de 16 kommuner under FUS skal senest den 15. februar tage stilling til, om de vil med i udbuddet. Det forventes gennemført, uanset hvor mange der er med.

Det endelige udbudsmateriale offentliggøres i slutningen af februar.